Sådan kommer den nye iPhone 16e til at se ud
Der har længe floreret rygter om en ny generation af den mere prisvenlige iPhone, iPhone 16e. Nu kan mediet 91mobiles løfte sløret for designet på den kommende budgetvenlige iPhone.
Se også: Apple lancerer ny iPhone 16e – se danske priser
Sådan bliver iPhone 16e
Billederne viser en 6,1 tommer stor skærm med et indhak øverst til TrueDepth-frontkameraet og Face ID. Telefonen lader til at have en flad ramme med svagt afrundede kanter og naturligvis USB-C-port i stedet for Lightning. Dette design ville være en betydelig opgradering i forhold til den nuværende iPhone SE, som har buede kanter, en 4,7-tommers skærm, en hjem-knap med Touch ID og store kanter.
Den nye iPhone 16e bliver ifølge oplysninger 147 mm høj, 71,5 mm bred og 7,7 mm tyk. Det er næsten identisk med størrelsen på iPhone 14, som er 146,7 mm høj, 71,5 mm bred og 7,8 mm tyk. Dermed bliver den nye iPhone SE 4 8,6 mm højere, 4,2 mm bredere og 0,4 mm tykkere end den nuværende iPhone SE.
Samlet set bekræfter billederne de rygter, som vi hidtil har hørt om den kommende iPhone 16e. I disse blev det afsløret, at den næste iPhone 16e stort set ville genbruge designet fra iPhone 14, herunder Face ID og en 6,1 tommer OLED-skærm.
Dog vil iPhone 16e kun have et enkelt kamera på bagsiden, men der vil altså også komme knappen Handling og en USB-C-port. Telefonen forventes at blive lanceret næste år.
De nye billeder skal tages med et gran salt
91Mobiles har tidligere afsløret præcise 3D-renderinger af iPhone 13 Pro og iPhone 14 Pro, men deres Apple Watch Series 7-designs var i sidste ende forkerte. Hjemmesiden delte for nylig billeder, der angiveligt skulle vise designet af den kommende 12,9 tommer iPad Air.
Man bør derfor tage de nye billeder med et gran salt, da det er tvivlsomt, om de ender med at stemme overens med designet på det endelige produkt.
At billederne stemmer overens med rygterne fra MacRumors øger naturligvis sandsynligheden for, at billederne kommer til at passe med det endelige produkt.
Læs også: Xiaomi 14 Ultra kan blive årets bedste kameramobil