Samsung Galaxy S22 får endnu bedre skærm

Nye rygter påstår, at Galaxy S22-serien skulle få Samsungs mest lysstærke skærm nogensinde - og det siger ikke så lidt.

Samsung Galaxy S22 får endnu bedre skærm

Samsung vil endnu en gang forbedre deres smartphone-skærme. Ifølge nye rygter vil skærme i Galaxy S22-serien været Samsungs mest lysstærke nogensinde.

Samsung er kendte i smartphonebranchen for deres gode skærme, som flere producenter glædeligt køber af dem. Nogle af Samsungs kunder er Apple, OnePlus og Google, som køber handler stort ind hos den sydkoreanske producent. Når Samsung gør klar til lanceringen af nye flagskibstelefoner,  er det altid med forbedrede skærme, som Samsung eksklusivt bruger til deres egen model – og den kommende Galaxy S22 er angiveligt ikke nogen undtagelse.

Læs også: Samsung Galaxy S22 forventes at blive det største hit

Får Galaxy S22 den bedste skærm?

Skærmen i Galaxy S21 Ultra, Samsungs nuværende topmodel, rammer hele 1.500 nits ved HDR-indhold – og det er ret imponerende. Uden brug af HDR rammer opnår skærmen omkring 900 nits, hvilket kun bliver slået af Apples nyeste topmodel, iPhone 13 Pro og Pro Max, som opnår 1.000 nits.

Når Samsung til januar præsenterer Galaxy S22 Ultra, S22+ og S22, så vil det være med nye forbedrede skærme. Og disse skulle altså blive Samsungs mest lystærke nogensinde. Hvor mange nits fortæller rygterne intet om, men vi kan forvente en LTPO-skærm i typisk Samsung-kvalitet. Om som forventet, bliver den nye skærm lavet eksklusivt til Samsung selv – i hvert til at starte med.

Specifikationer på Samsung Galaxy S22?

Der er ingen bekræftede specifikationer endnu, men derimod en masse rygter. Skærmstørrelser skulle lande på 6,1, 6,5 og 6,7 tommer med 120 Hz. Batterierne er i næsten samme størrelse som S21-serien. Kameraet skulle få en ny Samsung Isocell GN2-sensor på 50 megapixel, som er en generation nyere end den sensor, der sidder i Google Pixel 6. Ydelsen skulle komme fra Exynos 2200 og Snapdragon 898, som vi ikke kender meget til endnu. Men måske bliver Samsung Galaxy S22 den første smartphone med grafikchip fra selveste AMD.

Se også: Samsungs bedste telefoner

Fortsættelsen:

Næste vinkel om emnet er også publiceret. Daniel Søgaard Hald har holdt fast i temaet. 28/10/2021 pustede redaktionen nyt liv til historien med en ny vinkling på emnet Hvor hurtig er Pixel 6 med Googles Tensor-chip?Klik her for fortsættelsen.. Se også seneste nyt om emnet her.