Samsung Galaxy S22 lanceres 9. februar ifølge nyt rygte
Alle forventer, at Samsungs næste flagskibsserie, Galaxy S22, er lige på trapperne. Rygter fra Sydkorea har tidligere nævnt 8. februar som en mulig lanceringsdato, men nu er der kommet nye oplysninger, der hævder, at det i stedet bliver 9. februar.
S22 bliver præsenteret primo februar
De nye oplysninger kommer fra Ice Universe, en af de kendte Samsung-leakstere, men det er muligt, at datoen er en anden for det kinesiske marked, så 8. februar kan stadig være datoen for den globale lancering.
Uanset hvad, så peger alt i hvert fald på, at S22 bliver lanceret i første halvdel af februar.
Se også: Test af de bedste Samsung telefoner
S22 Ultra får stylus
Samsung Galaxy S22-serien forventes at have tre forskellige modeller ved lancering. Den mest avancerede af dem er Galaxy S22 Ultra, og den bliver den første model i en S-serie med indbygget stylus. Tidligere var stylus eksklusivt for Galaxy Note-serien.
Ultra-modellen siges at komme med nye fede funktioner til de globale marked som den nye LTPO AMOLED, der understøtter dynamisk refresh rate fra 1 til 120 Hz, sammen med det endnu ikke annoncerede Gorilla Glass Victus+ for ekstra beskyttelse. Blandt andet fede funktioner er 45W lynopladning og 15W opladning via kabel af batteriet på 5.000 mAh.
Også Samsung Galaxy Tab S8 skal efter sigende præsenteres ved samme event.
Se også: Priser på Samsung telefoner