Xiaomi 15 Ultra: Lanceringsdato er lækket

Sæt kryds i kalenderen ud fra den 26. februar, hvor Xiaomi ifølge nye oplysninger afslører den næste flagskibstelefon Xiaomi 15 Ultra.

Xiaomi 15 Ultra: Lanceringsdato er lækket

Xiaomis kommende absolutte topmodel, 15 Ultra, forventes at blive lanceret i Kina den 26. februar. Det afslører en invitation, som er blevet delt på det kinesiske sociale medie Weibo, og som endnu ikke er blevet delt officielt af Xiaomi selv.

På invitationen står der med stort noget i retning af “Nyklassisk” efterfulgt af teksten “Ny Xiaomi 15 Ultra-produktlancering” sammen med datoen og tidspunktet.

Den kinesiske lancering kommer kort før, at Xiaomi ventes at afsløre Xiaomi 15 Ultra ved Mobile World Congress i starten af marts.

Se også: Det bedste fra Xiaomi med deres avancerede smartphones

Specifikationer helt i top

En lækket hands-on-video afslører, at Xiaomi 15 Ultra får et redesignet kamerahus bestående af fire kamerasensorer. De fire sensorer bliver henholdsvis en:

  • 50 megapixel (1 tommer stor) Sony Lytia LYT-900 primær sensor
  • 200 megapixel sensor med periskopteleobjektiv
  • 50 megapixel sensor med teleobjektiv til korte afstande
  • 50 megapixel sensor med ultravidvinkel.
Foto: Smartprix

Telefonen får en 6,8 tommer stor AMOLED-skærm med 2K-opløsning og 120 Hz opdateringsfrekvens og det hele drives af en lynhurtig Snapdragon 8 Elite-processor og et kæmpe batteri med en kapacitet på 6.000 mAh.

Telefonen vil også understøtte 90 watt kablet og 50 watt trådløs opladning.

Se også: De bedste priser og tilbud på Xiaomi-telefoner

Perspektivering

Der er altså lagt op til en vaskeæske topmodel i Xiaomi 15 Ultra, ligesom navnet indikerer.

Den skal konkurrere med de nyeste Android-topmodeller, herunder Samsung Galaxy S25 Ultra og OnePlus 13, samt iPhone 16 Pro/iPhone 16 Pro Max og ikke mindst iPhone 17 Pro-modellerne, der ventes at komme til september.

Se de absolut bedste Android-telefoner og de absolut bedste iPhones på markedet.