Afgifter på elbiler kan blive flerdoblet i 2021

Afgifterne på elbiler kan næste år blive tredoblet. De Danske Bilimportører efterlyser afklaring i forhold til afgifterne, og tør i mellemtiden ikke bestille nye biler hjem.

Afgifter på elbiler kan blive flerdoblet i 2021

Coronavirus har ikke været godt for rigtig mange virksomheders økonomi, og heller ikke for det generelle bilsalg. Kigger man på Danmark, og resten af Vesteuropa, så ses der dog en stigende interesse for elbiler. I Europa blev der solgt 57,4 procent flere elbiler, men de består stadig kun af 4,3 procent af det samlede bilsalg. Til næste år kan denne udvikling for elbil-salget dog blive bremset, da afgifterne kan blive tredoblet.

Læs også: Nyheder om elbiler

I perioden 1. januar til 30. april af indeværende år, er der blevet solgt 2512 nye elbiler, hvilket er 1048 flere end den samme periode sidste år. Men hvis ikke politikerne i Folketinget bliver enige om, hvad der skal ske med afgifterne på elbilerne i år, vil afgifterne fra næste år stige med 45 procent, fra 20 til 65 procent.

Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Konservative og Liberal Alliance fremsatte et beslutningsforslag, der skal sikre, at de nuværende afgifter på elbiler også gælder i 2021, som er blevet nedstemt af regeringen og dens støttepartier. I stedet afventer man Eldrup-kommissionens anbefalinger, før man beslutter, hvordan afgifterne på elbiler skal se ud i fremtiden. Men det kan blive for sent.

Læs også: Android Auto og Android Automotive – Hvad er forskellen?

Tør ikke bestille elbiler hjem før afklaring

Kommissionen skulle gerne være klar med disse anbefalinger “medio 2020”, hvilket kan vise sig at være for sent. Bilimportørerne har nemlig brug for afklaring inden sommerferien. Eller tør de ikke bestille de nye biler hjem, som skal sælges næste år:

“Det er helt afgørende, at der bliver truffet en beslutning nu, både for bilimportørernes skyld og for forbrugernes skyld. De skal vide sig sikre på, hvilke afgifter der gælder”, siger Gunni Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører, til Berlingske.

Ifølge FDM indfases registreringsafgiften på elbiler med 65 procent af satsen i 2021, 90 procent af satsen i 2022 og 100 procent af satsen i 2023. Og bliver der ikke ændres på registreringsafgifterne, så er der derfor udsigt til, at elbiler stiger i pris.

Netop det er årsagen til, at De Danske Bilimportører efterlyser handling nu:

Det skal besluttes før sommerferien, for ellers kommer vi simpelthen for tæt på, fortsætter Gunni Mikkelsen.

Når importørerne ikke aner hvordan afgifter ser ud til næste år, så tøver de med at bestille bilerne hjem. Over for Berlingske erkender skatteminister Morten Bødskov, at der er behov for hurtig afklaring.

Læs også: Nyt elbil-batteri lover en rækkevidde på 2000 kilometer