Android KitKat på vej til Samsung Galaxy S3 og Note 2
Samsung har allerede udsendt Android 4.4.2 KitKat til Galaxy Note 3, og opdateringen til Galaxy S4 skulle være lige på trapperne.
Det var naturligvis forventeligt, at topmodellerne ville blive opdateret, men mere interessant er det, at Samsung tilsyneladende også snart er klar med samme opdatering til de tidligere topmodeller Galaxy S3 og Note 2.
Ifølge AndroidGeeks, har en softwareingeniør fra Samsung bekræftet, at opdateringen til Android 4.4.2 kommer til både Galaxy S3 og Note 2 i slutningen af første kvartal.
Opdateringen vil rulle ud i etaper, hvilket betyder at for eksempel amerikanske brugere, kan forvente at være omkring en måned bagud, i forhold til de første modtagere.
Kilde: AndroidGeeks