Apple klar med ny opdatering – iOS 7.0.4 frigivet
Normalt er Apple hurtigt ude med små opdateringer efter en stor release, og dette er også tilfældet efter iOS 7.
Apple har nemlig hertil aften frigivet iOS 7.0.4, der fylder 37,8 MB til iPhone 5S.
Opdateringen byder på fejlrettelser og forbedringer, samt løsningen på et problem hvor FaceTime-opkald mislykkedes for visse brugere.
Du kan vente til din enhed modtager opdateringen eller søge efter den manuelt – dette gøres ved at gå ind i Indstillinger – Generelt – Softwareopdatering.
Foruden iOS 7.0.4 har Apple også udsendt opdateringer til iTunes U og iBooks applikationerne, som begge er helt redesignede.
Desuden skulle Apple også have udsendt en opdatering til blandt andet den generation iPod Touch, som ikke understøtter højere end iOS 6.