Apple teaser for iOS 26 med nyt design
På udviklerkonferencen den 9. juni ventes Apple at lancere iOS 26, iPadOS 26, macOS 26, watchOS 26, tvOS 26 og visionOS 26 – nu med årstal i navnet for at ensarte brandingen.
Apple forventes at opdatere designet på tværs af alle systemer med kraftig inspiration fra visionOS – styresystemet der bruges i Apples mixed reality-headset Vision Pro. Den nye brugergrænseflade ventes at anvende flere transparente elementer, glaslignende effekter, nye ikoner og forbedret navigation i apps.
#WWDC25 is next week! Can’t wait to show you what we’ve been working on.
See you June 9 at 10am PT. pic.twitter.com/qhrzevDbMH
— Greg Joswiak (@gregjoz) June 2, 2025
WWDC 2025 kan streames gratis online. Mobilsiden.dk dækker naturligvis alle nyhederne fra eventen.
Se også: Brugte iPhones er bedst til børn
Et fælles design på tværs af iPhone, Mac og Apple Watch
Apples tagline ”sleek peek” er et ordspil på det engelske ord “sneak peek” (smugkig) og antyder et første kig (betaudgave til udviklere) på et mere glat, moderne og gennemtænkt design i Apples styresystemer.
Apple vil harmonisere udtrykket på tværs af iPhone, iPad, Mac, Apple Watch, Apple TV og Vision Pro. Det betyder øget visuel sammenhæng, flere gennemsigtige og glasagtige elementer, ny designstil for ikoner og ændrede navigationselementer.
For udviklere og brugere vil det formentlig kræve en vis tilpasning af apps, men designopdateringen vil formentlig også give en mere ensartet og intuitiv oplevelse på tværs af enheder – især i et økosystem som Apples, der består af mange forskellige typer enheder såsom iPhone, Apple Watch, Mac-computere og mixed reality-headset.
Som det plejer at være med større designændringer, vil det formentlig dele vandene. En del af Apples kunder ønsker bare, at alt ser og fungerer, som de kender det, mens andre tager imod ændringer og optimeringer med kyshånd.
Vi bliver meget klogere på, hvordan det nye iOS 26 og de øvrige 2026-udgaver af Apples styresystemer ser ud, når WWDC 2026 finder sted mandag den 9. juni klokken 19:00.
Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones
Perspektivering
Hvilken iPhone skal du vælge? Vores bedste råd er, at købe brugt iPhone, da du sparer penge og hjælper med at passe på miljøet.
Ellers kan du med fordel tage et kig på de bedste iPhones til prisen og de absolut bedste iPhone i 2025.