Disse Samsung-telefoner får One UI 8

Samsung har udvidet listen over telefoner, som får opdateringen til One UI 8 baseret på Android 16. Se alle Samsung-telefoner, der får One UI 8 beta - og hvornår.

Disse Samsung-telefoner får One UI 8

Samsung har offentliggjort, hvilke telefoner der får opdateringen til One UI 8 beta, som er baseret på den nyeste Android 16-software. Senest er listen blevet udvidet med flere telefoner.

Se om din telefon er blandt de telefoner, som får One UI 8 beta med Android 16.

Se også: De bedste priser og tilbud på Samsung-telefoner

Samsung-telefoner der får One UI 8

Følgende telefoner får ifølge Samsung One UI 8:

  • Galaxy A35
  • Galaxy A36
  • Galaxy A54
  • Galaxy A55
  • Galaxy S23
  • Galaxy S23+
  • Galaxy S23 Ultra
  • Galaxy S24
  • Galaxy S24+
  • Galaxy S24 Ultra
  • Galaxy Z Flip 5
  • Galaxy Z Fold 5
  • Galaxy Z Fold 6

Se også: Sammenlign priser på alle telefoner fra Samsung

Hvornår kommer One UI 8?

Samsung har allerede udgivet One UI 8 og Android 16 til Galaxy S25-serien i maj, og nu kommer turen til flere øvrige telefoner. I næste uge udruller One UI 8 og Android 16 til Galaxy S24-serien, Galaxy Z Fold6 og Galaxy Z Flip6.

I september udruller Samsung One UI 8 til Galaxy S23-serien, Z Fold5, Z Flip5, A36 5G, A55 5G, A35 5G og A54.

I første omgang kommer softwaren til ejere af telefonerne i Korea, Storbritannien, USA og Indien. Inden længe forventer vi, at danskerne også kan opdatere til One UI 8 beta.

Til en start er der tale om betasoftware, som vil blive forbedret yderligere, indtil en endelig udgave ruller ud. Er du interesseret i at opdatere til One UI 8 beta, kan du åbne Samsung Members-appen.

Se også: Samsung klar med One UI 8 på Android 16 til sommer

Hvad er nyt i One UI 8?

One UI 8 bygger på et tæt samarbejde med Google og bliver den første brugerflade baseret på Android 16. Den tilbyder en personlig AI-oplevelse med multimodal interaktion, proaktive forslag og tilpasning til forskellige enhedsformfaktorer.

Sikkerhed og privatliv er i fokus via Samsung Knox Vault og muligheden for kun at behandle data lokalt.

Andre nyheder i One UI 8 er Reminder-appen, der “bliver din bedste rejseassistent med mere praktiske og intuitive funktioner”. Det nye Quick Share gør det nemmere at “dele minder med familie og venner”.

Ud over disse nyheder får One UI 8 også de samme nyheder, som Google har introduceret i Android 16.

Perspektivering

Samsung er den største mobilproducent i verden og har en smartphone, der passer til ethvert behov. Overvejer du en Samsung-telefon?

Få hjælp til at finde din næste Samsung-telefon i vores top 5-guides til de absolut bedste Samsung-telefoner og de bedste Samsung-telefoner til prisen.