Google aflyser årets store udviklerevent på grund af Coronavirus

Googles store årlige udviklerkonference, Google I/O, skulle have været afviklet i maj, men er nu aflyst på grund af Coronavirussen.

Google aflyser årets store udviklerevent på grund af Coronavirus

Googles I/O er et af årets helt store højdepunkter, hvis man følger med i udviklingen af styresystemet Android og Googles mange tjenester. På grund af bekymringer for Coronavirus så er årets konference desværre blevet aflyst.

Udviklerkonferencen giver et indblik i fremtiden for Android, Googles apps og tjenester, og det er ofte her vi ser kommende produkter. Der er tidligere blevet lanceret hardware på konferencen, men det virker til at Google er gået væk fra dette og nu holder sig til software. Her kommer ofte spændende nyheder om Googles Assistent, Google Maps og det kommende Android, Android 11, som allerede er ude i et et developer preview.

Læs også: Google udgiver Android 11 Developer Preview: Her er alle nyhederne

Google I/O aflyst af bekymring for Coronavirus

Årets store mobilmesse, Mobile World Congress, blev aflyst, og det samme blev både Facebooks F8-udviklerkonference, Game Developer Conference og nu er turen kommet til Google I/O. Årsagen er bekymringer for Coronavirus:

“På grund af bekymringer omkring coronavirus (COVID-19) og i overensstemmelse med sundhedsvejledningen fra CDC, WHO og andre sundhedsmyndigheder, har vi besluttet at aflyse det fysiske Google I/O-event”

Google skriver i en pressemeddelelse, at alle deltagere får fuld refusion og mulighed for at deltage i Google I/O næste år.

Læs også: Google giver Android Auto nyt design

Google I/O kan blive afholdt via livestream

Det er dog ikke helt sikkert, at Google I/O slet ikke bliver til noget i år. Google skriver selv, at det “fysiske” event bliver aflyset og at de undersøger andre muligheder for afholdelse. Det kunne tyde på, at det bliver sendt via livestream, men det er noget Google kigger nærmere på i den kommende tid.

Læs også: Google vil have licens til at handle med Huawei