HTC One får nyeste Android opdatering

Årets Smartphone 2013 bliver nu opdateret til Android 4.4 KitKat i Norden.

HTC One får nyeste Android opdatering

HTC One, som Mobilsiden.dks læsere stemte ind på en førsteplads, som Årets Smartphone 2013, bliver nu opgraderet til den nyeste Android version.

HTC Danmark meddeler således til Mobilsiden.dk, at Android 4.4 KitKat-opdateringen lige nu rulles ud til HTC One i Norden.

Dermed bliver HTC One den første Android-mobil i Norden, der opdateres til KitKat, udover Googles egne modeller og Motorolas Moto.

Med Android 4.4 KitKat følger nye Bluetooth-profiler, sikkerhedsforbedringer, trådløs print, med mere. Det er dog værd at bemærke, at den nye opdatering fjerner understøttelsen af Flash Player. Er du glad for din Flash Player, kan du derfor overveje, om opdateringen er det værd.