iOS 17: Sådan installerer du ny software på din iPhone

Ny software er klar til din iPhone. Læs om nye funktioner i iOS 17, se om din iPhone-model understøtter det og bliv guidet til at installere det.

iOS 17: Sådan installerer du ny software på din iPhone

Traditionen tro er Apple i forbindelse med lanceringen af de nye iPhones, klar med næste store opdatering af styresystemet på iPhones. Her giver vi et overblik over de store nyheder i iOS 17. Læs også hvilke telefoner der understøtter iOS 17 og hvordan du henter og installerer softwareopdateringen.

Se også: Se bedste tilbud på brugte iPhones

Nye funktioner i iOS 17

iOS 17 er en stor opdatering til din iPhone, hvor der introduceres en række nye spændende funktioner. Du skal dog ikke frygte, at softwaren laves om og der er meget nyt at sætte sig ind i.

I ren Apple-stil er det nye iOS 17 som iOS plejer at være. De nye funktioner er gemt af vejen, så du ikke behøver tage stilling til dem, medmindre du ønsker det.

Blandt nye funktioner er en nye stanby-funktion, hvor iPhonen omdannes til en slags smartskærm eller vækkeur, der viser nyttige informationer.

Der er også nye interaktive widgets, klistermærker i beskeder, og lettere mulighed for deling af kontaktkort med NameDrop.

Se flere nye funktioner i iOS 17 her

iOS 17 virker på disse iPhones

Det er ikke alle iPhones, der kan installere det nye iOS 17. Udvalget er dog heldigvis ganske stort, så der er stor sandsynlighed for, at iOS 17 kan hentes til din iPhone.

Den sidste opdatering til iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X blev iOS 16. Disse tre iPhones får altså ikke det nye iOS 17.

Se hvilke iPhones, der kan opdateres til iOS 17

Sådan henter du iOS 17 til din iPhone

Det er meget let at hente og installere det nye iOS 17 på din iPhone – og der er god grund til det. Èn ting er alle de nye funktioner, noget andet er den højere sikkerhed, som den nye software byder på.

Når du skal installere iOS 17 på din iPhone, gør du således:

  • Gå til Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering. Hvis du ikke ser opdateringsmeddelelsen med det samme, så vent et øjeblik for at se, om den kommer frem.
  • Hold øje nederst på skærmen, hvor opdateringen til iOS 17 gemmer sig.
  • Du bliver sandsynligvis bedt om at indtaste din adgangskode og acceptere den sædvanlige lange liste af brugsvilkår.

Når installationen er færdig, vil du blive budt velkommen og blive guidet i opsætning af nogle af de nye funktioner.

Læs også: Hvor længe opdateres min iPhone?