iPhone 15 Pro og Max lanceret: Alt nyt i topmodellerne

Apples bedste iPhones er nu en realitet. Læs alt om iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max med specifikationer, funktioner, design og mere.

iPhone 15 Pro og Max lanceret: Alt nyt i topmodellerne

Fra Grade 5 titanium til 5x optisk zoom: De nye iPhone 15 Pro-modeller er nu en realitet. Læs om alle nyhederne og se specifikationer på iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max.

Se også: Laveste priser på iPhones

Nyt design på iPhone 15 Pro

iPhone 15 Pro-modeller byder på et nyt design med helt nye materialer. Denne gang er rustfrit stål skiftet ud med titanium, der er lettere, mere holdbart og giver mere effektiv varmeafledning.

Rammen på iPhone 15 Pro og Pro Max er nu i børstet titanium med en speciel holdbar belægning. Rammen på den nye modeller er også mere afrundet, og ser derfor noget mere komfortabel ud. Den nye iPhone 15 Pro Max er 19 gram lettere end iPhone 14 Pro Max.

Den ikoniske lyd/lydløs-knap på siden af iPhone er nu væk. Helt væk er den heldigvis ikke, for den er nu skiftet ud med en Action knap (Handling), som er en ny fysisk genvejsknap på iPhone. I indstillingerne på iPhone 15 Pro man man vælge hvilke funktioner den skal aktivere, såsom lommelygte.

iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max fås i fire nye farver, blandt andet sort titanium, hvidt titanium, blåt titanium og neutralt titanium.

Til sidst, men ikke mindst, har iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro nu USB-C-stik til opladning.

iPhone 15 Pro har ramme i titanium.

Ny indmad og hurtigere ydeevne

Det hurtigste chipset nogensinde, kalder Apple den nye A17 Pro, man kun finder i de to topmodeller. Det er første gang Apple bruger et Pro-navn for deres Bionic-chipset. Men hvor meget bedre er iPhone 15 Pro så?

Apple lover både 10 procent hurtigere ydeevne og 20 procent hurtigere grafikydeevne med et meget mindre energiforbrug. Den nye GPU giver hardwareaccelereret Ray Tracing, der er 4x hurtigere end på A16 Bionic.

A17 Pro omfatter også en dedikeret AV1-dekoder, der kan afvikle mere effektive videooplevelser af høj kvalitet til streamingtjenesterne. Derudover giver en ny USB-controller for første gang mulighed for USB 3-hastigheder på iPhone og understøtter nu meget højere overførselshastigheder og videoudgang på op til 4K HDR med 60 billeder pr. sek.

Skærmene i de to nye topmodeller er på samme 6,1 og 6,7 tommer. Ligesom på sidste års iPhone 14 Pro-topmodeller er det LTPO Super Retina XDR OLED-skærme med adaptiv 120 Hz opdateringshastighed.

Med det “nye” USB-C-stik kan iPhone 15 Pro oplade AirPods eller et Apple Watch.

Læs også: Brugte iPhones er et bedre køb

Er iPhone 15 Pro det nye bedste mobilkamera?

Og så er der selvfølgelig kameraet, der ser store forbedring. Den store nyhed er selvfølgelig mulighed for 5x optisk zoom uden tab af kvalitet. Lad os købe gennem forbedringerne i kameraet i iPhone 15 Pro og Pro Max, for der er nemlig forskel på de to.

Begge iPhone 15 Pro-modeller har et 48 megapixel hovedkamera med optisk stabilisering, der kan tage billeder i op til 24 megapixel.

Her er også et nyt ultravidvinkelkamera og nye telefotokameraer. iPhone 15 Pro har mulighed for 3x optisk zoom, mens iPhone 15 Pro Max har 5x optisk zoom.

Apple lover, at iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max tager fotos og video med skarpere detaljer, mere levende farver og bedre ydeevne i svagt lys.

For første gang kan iPhone tage portrætter, uden at man behøver skifte til Portrait Mode. Hvis der er en person, en hund eller en kat på billedet, eller hvis en bruger trykker for at fokusere, indsamler iPhone automatisk dybdeoplysninger, så brugerne senere kan omdanne billeder til flotte portrætter i appen Fotos

Pris og salgsstart

iPhone 15 Pro starter ved 9.799 kroner og iPhone 15 Pro Max ved 11.799 kroner.

Forudbestilling af iPhone 15 Pro og Pro Max skydes i gang fredag den 15. september. De er klar til salg den 22. september.

Mere om varianter, priser og køb af iPhone 15 Pro