NY Times stopper samarbejdet med Apple News
The New York Times sagde mandag, at det har afbrudt deres partnerskab med Apple News, og at alle The Times-artikler nu er blevet fjernet i Apple News-feedet, der er tilgængeligt på Apple-enheder. Det betyder, at Apple har mistet en af deres største nyhedsmastodonter.
Se også: Nyheder om iOS og Android
Ifølge The Times er grunden til det afbrudte partnerskab er, at samarbejdet med Apple News ikke står mål med avisens strategi om at opbygge et stærkt, direkte forhold til deres betalende læsere. Ét af The Times´ vigtigste forretningsmål er netop at skaffe sig nye abonnenter.
Ifølge dem har Apple altså ikke prioriteret forretningsområdet nok, hvorfor de i stedet vil forsøge at få læsere direkte til egen hjemmeside og mobilapp, så det kan “finansiere kvalitetsjournalistik.”
Læs også: Apple vil give studerende gratis AirPods
Apple: Der er stadig masser af indhold i News
Meredith Kopit Levien, der er administrerende direktør hos The New York Times Company, har angiveligt i en mail til medarbejderne skrevet: ”Kernen i en sund aftale mellem The Times og platformene er at sende læserne tilbage til vores egne miljøer, hvor vi kan kontrollere præsentationen, forholdet til læserne og arten af vores forretningsregler”. Og tilføjer: ”Vores forhold til Apple News passer ikke inden for disse parametre.”
En talsmand fra Apple siger, at The Times kun tilbød Apple News et par historier om dagen, og at platformen fortsat har i sinde at give læserne pålidelig information fra tusindvis af andre aviser og udgivere.
Apple News kan tilgås på Mac-computere, iPhones og iPads og koster 9,99 dollars om måneden.
Se også: Sammenlign priser på iPhones
Historien forstsætter
Der er kommet nyt i sagen. Lasse Olsen fulgte op på sagen. 24/6/2020 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med en ny vinkel på temaet 10 features i iOS 14, som Apple har hentet fra Android – Følg det videre forløb her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..