Udrulningen af Android 15 har været langsommere end normalt, men de første producenter er endelig begyndt at sende opdateringen ud til deres enheder.
Se også: Top 5: De absolut bedste Android-mobiler
OnePlus 12 får nu Android 15
Google udgav Android 15 til Pixel-telefoner i oktober kort tid efter, at vivo overhalede Google indenom. Siden har andre Android-producenter været i gang med at indhente det forsømte.
Samsung har allerede udsat sin One UI 7-opdatering til næste år, mens OnePlus nu udruller den stabile udgave af OxygenOS 15 til topmodellen OnePlus 12.
Udrulningen sker som sædvanlig i etaper, så hvis du endnu ikke har modtaget den, vil du sandsynligvis se den senere på ugen.
Se også: Video: Derfor er OnePlus 12 en fantastisk smartphone
Hypede AI-nyheder mangler
OxygenOS 15 bringer en masse opdateringer såsom et forbedret Quick Settings-panel, bedre kontrol med opladningen af telefonen, Live Alerts og meget andet.
En række nye AI-funktioner, som OnePlus har hypet forud for lanceringen, er dog ikke kommet med i denne opdatering.
Ifølge OnePlus er disse funktioner stadig ved at blive testet og vil gradvist blive integreret i fremtidige versioner af OxygenOS. Samme tilgang har Apple haft med sine Apple Intelligence-funktioner i iOS 18.
Se også: Nu rulles Android 15 ud – se nyhederne
Flere OnePlus modeller får snart Android 15
OnePlus’ seneste flagskib, OnePlus 12, er den første til at få Android 15, men andre modeller følger lige efter. I tidsplanen for OxygenOS 15 Open Beta, der blev delt i oktober, annoncerede OnePlus, at OnePlus 12R allerede er ved at få Android 15 i visse områder.
Enheder som OnePlus Open og OnePlus Pad 2 får betaudgaven senere på måneden, mens OnePlus 11 og nogle mellemklassemodeller bør få den i december. Det er uklart, hvornår disse enheder får den stabile OxygenOS 15-opdatering.
Se også: Priser & tilbud på telefoner fra OnePlus
Alternativer til OnePlus 12
Hvis OnePlus-telefoner ikke er noget for dig, findes der heldigvis også mange gode alternativer – dog har de fleste af disse – modsat OnePlus 12 – endnu ikke fået Android 15.
Blandt de bedste alternativer til OnePlus 12 er telefoner som Google Pixel 9 Pro, Samsung Galaxy S24 Ultra, Xiaomi 14T Pro og Motorola Edge 50 Ultra.