OnePlus OxygenOS kan understøtte tvungen selektiv dark mode
Det er stadig hipt og trendigt med dark mode, både inden for computerverden, men især når det gælder mobilen. De fleste store platforme har allerede implementeret understøttelse af dark mode i hele systemet, men der er stadig apps, der simpelthen ikke vil være med og heller ikke giver brugerne mulighed for at vælge.
Læs også: Test: OnePlus 8 Pro – En af årets bedste
I Android 10 er der en funktion, der tvinger dark mode ind i alle apps, og det kan få ret gyselige resultater. OnePlus lader i stedet til at tage en mellemløsning, hvor man som bruger kan vælge hvilke apps, der skal have lov til at slippe for dark mode-indstillingen.
Fortalerne for dark mode angiver ofte batteritid og mindre ubehag for øjnene som argumenter for dark mode, men det er visse app-udviklere helt ligeglade med. Det kræver arbejde at implementere dark måde på en ordentlig måde, og det arbejde er de ikke interesserede i at lægge i det. På den anden side er Androids tvungne variant måske også at gå for langt i den anden grøft, for visse apps bliver nærmest helt umulige at se på.
Læs også: Test: OnePlus Warp Charge 30 trådløs oplader
I OnePlus’ variant får alle apps en ”dark tone”, også dem der ikke understøtter det. Det specielle er dog, at man som bruger kan angive apps, der ikke skal tvinges til at have en dark mode. Det grundlæggende til denne dark mode-funktion ligger allerede i beta 11-versionen af OxygenOS til OnePlus 7 og OnePlus 7 Pro, men den lader ikke til at være færdigudviklet endnu.
Hvornår den bliver tilgængelig for betatestere, ved vi heller ikke noget om, men vi håber, det bliver snart.
Se også: Priser på nye OnePlus-mobiler