Opdatering til Google Home-appen giver bedre overblik
Bruger du Google Home til at styre dine smarte dingenoter i hjemmet, så er der lidt gode nyheder i dag. Google har nemlig sendt en ny opdatering ud til appen, som giver et bedre overblik over smarte stikkontakter og Google Nest-kameraer.
I november sidste år fik Google Home-appen en større grafisk overhaling, der med et simplere design og flere genveje gjorde appen lettere og hurtigere at bruge. Siden da har Google rullet mindre fejlrettelser ud, og er nu klar med endnu en opdatering.
Læs også: LIFX klar med smartere lys til hjemmet
Bedre overblik over Nest-kameraer
Med den nye tidslinje for Nest-kameraer i Google Home-appen, får man et overblik over de vigtigste begivenheder, der er sket inden for de sidste 30 dage, samt enhedsaktiviteter de seneste to dage. Her vises samtidig notifikationer fra de tilsluttede Nest-enheder. For at få dette til at virke, så skal din Nest-konto forbindes til din Google-konto, men husk at dette ikke kan gøres om.
Efter opdateringen kan man i “historie” få et fuldt overblik over hvad kameraerne registrerer, alt fra stemmer, andre lyde, bevægelse og kendte/ukendte ansigter.
Læs også: De 5 bedste smartprodukter til hjemmet
Google Home tilpasser ikoner til smart-kontakter
Den nye version af Google Home-appen forbedrer også brugen af smarte stikkontakter. Tidligere brugte appen det samme ikon til alle smarte stikkontakter, men nu prøver appen at tilpasse ikonet til navnet på kontakten. Giver man fx stikkontakten navnet “stuelys”, så tilpasses ikonet med en lyspære, hvilket giver et langt bedre overblik over stikkontakterne.
Google Home-appen i version 2.19 er allerede rullet ud. Har du ikke allerede modtaget opdateringen, så kan du hente den i Google appbutik.
Bruger i Google Home? Hvis ja, hvad synes i om det? Jeg synes stadig der er plads til forbedring, men generelt fungerer appen godt.
Læs også: Nu kan man ændre farve på smartpærer i Google Home