De 5 bedste smartprodukter til hjemmet

Udvalget af smarte forbundne produkter er mange og tit uoverskueligt. Med denne guide tager vi et kig på nogle af de typer af smartprodukter, der gør størst gavn i hjemmet, og giver samtidig gode råd.

De 5 bedste smartprodukter til hjemmet

Sammen med de digitale assistenters introduktion i Danmark, så er der kommet en overflod af produkter, der kan forbindes til nettet og dermed bliver “smart”. Med introduktionen af 5G-netværket, så vil udvalget uden tvivl eksplodere, men den tid, den sover lidt endnu.

I artiklen her tager vi et kig på nogle at de bedste smartprodukter til hjemmet, som findes i butikkerne nu.

Læs også: Sådan får du mest ud af din bredbåndsforbindelse – 3 tips

Ikke alle forbundne produkter er lige smarte

Udvalget er stort og der er ufatteligt mange ting i hjemmet, og uden for hjemmet, der kan gøres smarte. Men ikke alle de smarte produkter på markedet er lige smarte, hvor det for forbrugeren kan være svært at vælge hvilke, der er værd at bruge de hårdttjente penge på. Med denne artikel er det netop det vi gerne vil hjælpe på vej til. 

Vi har efterhånden arbejdet os igennem et bredt udvalg af produkter til smarthjemmet, så vi har fået indsigt i hvilke produkter, der gør en reel forskel i hverdagen og hvilke flest vil kunne få glæde af. Herunder finder du vores bud på de fem bedste smartprodukter til hjemmet.

Læs også: Google Home og Home Mini får nu stereoparring

De 5 bedste smartprodukter til hjemmet

  1. Smarte pærer

    Det nok mest udbredte smartprodukt til hjemmet og et af de mest anbefalelsesværdige er smartpæren. Smartpæren var et af de første produkter i kategorien herhjemme, og der findes i dag et bredt udvalg af dem, fra flere forskellige producenter. Philips har et stort udvalg, men også IKEA, Xiaomi, LIFX og flere andre har deres bud og deres egne apps, hvor lyset kan styres. Smartlysene kan desuden forbindes til forskellige assistenter og platforme, så de kan styres samme sted, som andre smartprodukter man har i hjemmet, fx Google Home. En af de smarteste funktioner ved smartpærer er automation, der kan gøre en reel forskel i hverdagen. Her kan man indstille lyset til at tænde, dæmpe ned/op, slukke på specifikke tidspunkter på dagen. Smartpærer og smartlys findes til formål, både inde og ude, og til forskellige priser – der er noget for alle og enhver. Vil du i gang med at bygge husstanden op med smarte enheder, så er dette en god start.

  2. Smarte termostater

    De smarte produkter til hjemmet giver allerstørst mening, når de hjælper til i hverdagen, ved at udføre nogle ting, som man normalt manuelt skal gøre. Der kan være andre fordele, fx en besparelse af en slags, som er værd at tage med i overvejelserne. De smarte termostater kan faktisk tilbyde begge dele, og er derfor blandt vores absolut foretrukne smartprodukter. Med smart termostaterne behøver man ikke længere “tænke” over varmen i husstanden, for det hele styres automatisk. Er der ingen hjemme, så slukkes der. Er vinduet åbnet, så slukkes der i en kort periode. Er du på vej hjem fra ferie en kold vinterdag, så kan huset eller lejligheden varmes op på forhånd. De smarte termostater og radiatortermostater laves af mange producenter, blandt andet tyske Tado, og de kan ofte integreres med platforme som Google Home, Samsung SmartThings med flere, og er ganske simple at installere.  

  3. Smarte højtalere

    De smarte højtalere er for mange midtpunktet i det forbundne hjem og er mere eller mindre uundværlige. Det smarte hjem kan styres på mange måder, hvor den forbundne højtaler ofte er den hurtigste og nemmeste at benytte. Via den indbyggede assistent i højtaleren, så kan smarthjemmet styres med stemmen, alt fra lys til køleskab. De kommer i mange forskellige størrelser og former, hvor nogle endda er udstyret med skærme, som er en ret handy tilføjelse. Det er ikke altid man gider snakke med assistenten, og så er det rart at kunne trykke på en skærm i stedet. Derudover kan smarthøjtaleren selvfølgelig bruges til at afspille musik, podcasts, video og meget mere. Google, Harman / Kardon, Sonos og flere andre producenter laver smarthøjtalere, og priserne starter under 300 kroner og fortsætter ganske langt op, så der er noget for enhver.

  4. Smarte stikkontakter

    En meget billig, men utrolig smart tilføjelse til smarthjemmet. Den lille dims med mange navne; smart-stik, smart-plug, smart stikkontakt, WiFi-stikkontakt, kan til billige penge forvandle ikke-smarte produkter til et smartprodukt. Stikkontakten eller stikdåsen er forbundet til dit netværk, hvor du via en app eller anden platform kan tænde og slukke. Det kan fx være lamper eller andre elektriske apparater, der kan give mening at forbinde dit smarthjemmet. Hertil kan også oprettes automation, så kontakterne automatisk tænder og slukker på bestemte tidspunkter. Der findes mange producenter af de smarte stikkontakter og de er relativt billige.

  5. Robotstøvsuger

    Robotstøvsugeren er ikke ligefrem det billigste produkt til det smarte hjem, men et af de smarteste. Robotstøvsugeren klarer, bogstaveligt talt, det beskidte arbejde for os, endda uden man behøver bede den om at gøre det. Derudover kan nogle enkelte modeller vaske gulvet, og andre kommer med håndstøvsuger til de områder robotten ikke kan nå. Den kræver kun at få tømt støvbeholder og en regelmæssig rengøring, men derudover er den selvkørende. Nogle modeller kan integreres med Google Assistent. Robotstøvsugeren kan være en stor hjælp i hverdagen og skabe mere tid til det der er vigtigst. Ecovacs, iRobot og Xiaomi er blandt de mest populære robotstøvsugere.

smarthjem robotstøvssuger
Ecovacs Deebot Pro 930 robotstøvsuger med ledningsfri håndstøvsuger. Robotstøvsugeren kan være til stor hjælp i det travle hjem.

Gode råd til valg af smartprodukter

Der er mange andre gode og hjælpsomme typer af smartprodukter på markedet, og ovenstående er et udpluk og vores fem foretrukne af slagsen. Der er smarte elektriske rullegardiner, græsslåmaskiner, dørklokker, kameraovervågning og meget mere, der kan være det oplagte produkt til netop dit behov.

Når du starter dit smarthjem-projekt, så kan det anbefales at tage et nærmere kig på de forskellige platforme, der virker sammen med det enkelte produkt. Google Home, Amazon Alexa, Apple HomeKit, Samsung SmartThings er de mest populære, der kan varetage forskellige opgaver i hjemmet.

Når man udstyrer hjemmet med smarte forbundne produkter, så bør sikkerheden være i top. Køb derfor produkter fra velkendte producenter med et godt omdømme. De er som regel dyrere, men også bedre testet end ukendte kinesiske produkter. 

Har du et bud eller et tip til et smartprodukt, så del det gerne med andre i kommentarfeltet herunder.

Læs også: Endelig: Nu kan du snakke dansk til Google Assistent

Mere om tematikken

Ja vi fulgte selvfølgelig op på artiklen. Daniel Søgaard Hald fastholdt sit fokus på emnet. 6/2/2020 postede redaktionen en ny vinkel med historien Samsungs Galaxy Home Mini-smarthøjtaler lanceres snart – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Seneste nyt om temaet kan du finde her.