Qualcomm Snapdragon 410 – nyt chip til middelklassen
Qualcomm lancerer efterfølgeren til den succesfulde Snapdragon 400 serie der blandt andet findes i Samsung Galaxy S4 Mini og HTC One Mini. Snapdragon 410 er baseret på ARMs A53 4-kernede arkitektur der fokuserer på lav pris og strømbesparende elementer. Oven på den 1,2GHz hurtige arkitektur har Snapdragon deres 410 SoC (System-on-a-Chip) med Qualcomm Adreno 306 GPU.
Snapdragon 410 vil tilbyde LTE og op til 13MPixel kamera og selvfølgelig 64bit arkitektur. 64bit gør SoC’en fremtidssikker, et farligt ord i denne branche, fordi udviklere på sigt kan lave større og tungere apps som ikke kan bruges på vores nuværende 32-bit arkitektur.
At Snapdragon 410 er 64bit er dog ikke det eneste interessante, for hastigheden får også et ordentligt løft. I test af en prototype ARMs A53 tyder A53 på at blive ca 20% hurtigere end den nuværende Cortex A7 i Dhrystone’s CPU test og 40% hurtigere i SPECint2000.
Med Qualcomms Snapdragon 410 oven på ARMs A53 tegner det til at blive en rigtig interessant kombination.
Qualcomm Snapdragon 410 forventes at komme i starten af 2014, men vi skal ikke forvente smartphones med Snapdragon 410 før slutningen af 2014.