Samsung forbedrer kamera og fingeraftrykslæser på Galaxy S10 Lite

Samsung er klar med en opdatering til Galaxy S10 Lite, der skal forbedre kameraet, både videooptagelse og billedkvalitet. Og så bliver også fingeraftrykslæseren hurtigere.

Samsung forbedrer kamera og fingeraftrykslæser på Galaxy S10 Lite

I vores test af Samsung Galaxy S10 Lite var det blandt kameraet der gjorde, at den ikke helt var på højde med de andre gode mobiler i S10-serien. Samsung er nu klar med en opdatering, som forhåbentlig kan forbedre det.

Designmæssigt ser S10 Lite anderledes ud end S10e, S10 og S10+, og den minder faktisk mere om de nye Galaxy S20-modeller, som Samsung lancerede for tre uger siden. Den nye opdatering indeholder forbedringer af både kamera og flere andre ting.

Se også: Priser på de mest populære Samsung-mobiler

Forbedret videooptagelse og billedkvalitet i S10 Lite

Den største forbedring er tilføjelsen af Samsungs Super Steady, som giver ekstra stabilisering ved videooptagelse, funktion i 4K, som tidligere kun var muligt at bruge i fuld HD. Samsung Galaxy S20-serien klarer også kun Super Steady i fuld HD, men mon der snart bliver lavet om på dette. Der er også blevet tilføjet 60 fps videoptagelse i 4K-opløsning

Kameraet i S10 Lite får desuden forbedret billedkvalitet og stabilitet med denne softwareopdatering. Hvor meget bedre ved vi endnu ikke, men når opdateringen lander på vores Galaxy S10 Lite, så så kigger vi nærmere på det.

Opdateringen giver hurtigere oplåsning

Softwareopdateringen, på cirka 400 megabyte, forbedrer også hastigheden på den optiske fingeraftrykslæser, hvilket giver en hurtigere oplåsning af mobilen. Opdatering giver også en bedre generel stabilitet og sikkerhed i softwaren i S10 Lite. Opdateringen indeholder Googles sikkerhedsopdatering for februar måned.

Præcis hvornår opdateringen rulles ud til nordiske Galaxy S10 Lite-modeller ved vi ikke endnu, men det kan ikke vare længe.

Læs også: Samsung lancerer Lite-udgave af Galaxy S10