Apple advarer brugere af medicinsk udstyr om MagSafe

Ifølge et opdateret supportdokument fra Apple kan den magnetiske MagSafe i iPhone 12 forstyrre pacemakere, defibrillatorer og andre medicinske implantater.

Apple advarer brugere af medicinsk udstyr om MagSafe

Magneterne indeni i iPhone 12-serien og MagSafe-tilbehøret er egentlig bare beregnet til at justere de trådløse opladningsspoler, så tilbehøret sidder korrekt, samt at holde tilbehør fast på bagsiden af ​​selve iPhonen. Men selvom magneterne ikke er stærke nok til at volde problemer for almindelige brugere, kan personer med særligt medicinsk udstyr komme i problemer, hvis deres iPhone kommer for tæt på. Det skriver Apple nu på nu deres supportside.

Se også: De bedste alternativer til iPhone 12

Kan forstyrre pacemakere

I en opdatering til en supportside, der omhandler de magneter, der bliver brugt til MagSafe, advarer Apple om at medicinsk udstyr – herunder implanterede pacemakere og defibrillatorer – kan indeholde sensorer, der reagerer negativt på magneter og radioer, når de kommer i tæt kontakt.

Apple siger ikke noget om, hvad der kan ske i sådan nogle tilfælde, men det værst tænkelige udfald er selvfølgelig, hvis det medicinske udstyr bliver deaktiveret.

I dokumentet står der at man for at undgå potentielle interaktioner med medicinsk udstyr skal holde iPhone- og MagSafe-tilbehøret i sikker afstand fra den indopererede enhed.

Her kan du læse hvad Apple skriver:

Apple MagSafe
Magneter i iPhone 12 kan volde problemer med fx pacemakere. Foto: Apple

Teksten rådgiver til, at man konsulterer ens egen læge, samt sælgeren af iPhone 12-enheden, for de specifikke retningslinjer i forhold til MagSafe. Hvis brugere har mistanke om, at et iPhone- eller MagSafe-tilbehør forstyrrer deres medicinske udstyr, skal brugerne stoppe med at bruge iPhone 12 eller tilbehøret straks.

Se også: Den bedste iPhone til prisen

Opfølgning:

Siden vi kørte denne artikel er der kommet mere til sagen. Daniel Søgaard Hald fulgte op på sagen. 21/1/2021 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med et indlæg omkring Apple i front for udbredelsen af Ultra Wideband-teknologi – Historien bringes videre her. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.