Apple i nyt slagsmål? Denne gang om TOUCH

Efter den succesfulde lancering af iPod Touch, viser det sig nu endnu engang, at en anden udbyder har patent på varemærkenavnet - ”touch”, nemlig HTC.

Apple i nyt slagsmål? Denne gang om TOUCH

Ny synes der igen at være problemer omkring navngivningen af et Apple device.

Sidste gang var det iPhone, som var årsagen til den store virak. Denne gang er det Touch, som i iPod Touch, der angiveligt allerede er et globalt varemærke for HTC.

Der skulle være grobund for en retssag, som uden tvivl burde ende til fordel for HTC. Men det synes ikke som om, de er interesserede i at lægge sag an. De mener, at det hele burde kunne ordnes uden en retssags indblanding. De håber nemlig på, at man kan opnå en fredelig løsning, lidt a la den Apple i sin tid indgik med Cisco om iPhone-varemærket.

HTC er overbevist om, at Apple ikke havde i sinde at ramme HTC med lanceringen af iPod Touch, idet deres nærmeste konkurrenter snarere er Google, Yahoo og Microsoft.

Dog vil HTC heller ikke lade varemærkebrugen gå ubemærket hen, men vil forsøge at nå frem til en løsning, som begge parter kan være tilfredse med.

Hvad sagen ender med, kan man kun gisne om, men her på Mobilsiden.dk vil vi følge op på eventuelle ændringer i sagens forløb.

Flere nyheder om Apple

Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 11/9/2007 postede redaktionen en ny vinkel med nyheden; Apple vil have eget mobilnet og mobilselskabKlik her for fortsættelsen.. Se de seneste nyhede om temaet her.