Apple lancerer Pro-udgave af AirPods

Apple har netop løftet sløret for AirPods Pro. En dyrere udgave af de populære AirPods med aktiv støjreduktion og nyt design.

Apple lancerer Pro-udgave af AirPods

iPhonehar netop lanceret et sæt spritnye AirPods i en Pro-udgave, der byder på aktiv støjreduktion og suveræn, omsluttende lyd i et helt nyt og let retelefondesign. 

AirPods Pro er udviklet med fokus på komfort og form. Hver enkelt øretelefon fås med bløde, fleksible silikonepropper i tre forskellige størrelser, som tilpasser sig formen i det enkelte øre. Det giver både en behagelig pasform og gør dem tætsluttende – afgørende, når det handler om at opnå en omsluttende lyd. AirPods Pro bruger et innovativt ventilsystem til at udligne trykket, så de bliver endnu mere behagelige, og dermed undgås de gener, man ofte ser ved andre øretelefondesign. AirPods Pro er sved- og vandafvisende og dermed perfekte til en aktiv livsstil.

Apple AirPods Pro
Apple AirPods Pro har aktiv støjreduktion. Foto: Apple

Aktiv støjreduktion i AirPods Pro

Aktiv støjreduktion i AirPods Pro bruger to mikrofoner og avanceret software til kontinuerligt at tilpasse dem til hvert enkelt øre og hovedtelefonens form. Det fjerner baggrundsstøj, så der opnås en individuelt tilpasset, suveræn oplevelse med støjreduktion, som giver brugeren mulighed for at fokusere på det, der lyttes til – uanset om det er yndlingssangen eller en telefonsamtale.

Den første mikrofon er udadrettet og registrerer eksterne lyde, så den omgivende støj kan analyseres. AirPods Pro skaber derefter støjdæmpning, der reducerer baggrundsstøj, før den når til lytterens øre. En indadrettet mikrofon lytter ind mod øret, og AirPods Pro reducerer resterende støj, som registreres af mikrofonen. Støjreduktion tilpasser kontinuerligt lydsignalet 200 gange pr. sekund.

Transparent og omsluttende lyd

AirPods Pro giver suveræn lydkvalitet med adaptiv EQ, som automatisk justerer musikkens lave og mellemste frekvenser til udformningen af en persons øre – resultatet er en fyldig, omsluttende lytteoplevelse. En specialfremstillet forstærker med stort dynamisk område giver en ren og utroligt tydelig lyd og forlænger samtidig batteritiden. Den driver en specialfremstillet højttalerdriver med stort udsving og et minimum af forvrængning, som hjælper med at optimere lydkvaliteten og fjerne baggrundsstøj. Driveren giver ensartet, fyldig bas ned til 20 Hz og detaljeret lyd på de mellemste og højeste frekvenser.

Transparent lyd giver brugerne mulighed for at lytte til musik samtidig med, at man stadig hører omgivelserne omkring sig, uanset om det drejer sig om at høre trafikken, når de er ude at løbe, eller en vigtig togmeddelelse på morgenens pendlertur. Transparent lyd bruger et ventilsystem med trykudligning og avanceret software, som sikrer, at den helt rette mængde støjreduktion er aktiv. Dermed lyder brugerens egen stemme naturlig, mens lyden fortsat afspilles perfekt.

Apple AirPods Pro
AirPods Pro. Foto: Apple

Over 24 timers batteritid i AirPods Pro

AirPods Pros størrelse og ydeevne er mulig takket være et revolutionerende system-in-package-design (SiP), hvor kernen udgøres af H1-chippen, som er designet af Apple. H1 er forsynet med 10 lydkerner og driver alt fra lyd til Siri. Den ultrakorte latenstid på lydbehandlingen for H1 muliggør støjreduktion i realtid, giver lyd af høj kvalitet ved hjælp af adaptiv teknologi og svarer på håndfrie “Hej Siri”-anmodninger – alt sammen på én gang.

AirPods Pro har samme gode batteritid som AirPods med op til fem timers lyttetid. I Aktiv støjreduktion giver AirPods Pro op til 4,5 timers lyttetid og op til 3,5 timers taletid på en enkelt opladning. Med yderligere opladninger fra det trådløse opladningsetui giver AirPods Pro over 24 timers lyttetid eller over 18 timers taletid.2 Opladning foretages ved blot at lægge AirPods-etuiet på en Qi-certificeret opladningsplade eller bruge Lightning-porten, når man er på farten.

Apple AirPods Pro: Pris og tilgængelighed

Apple AirPods Pro koster 2.199 kroner og kan orudbestilles allerede nu. De lander i butikkerne og på Apple.dk den 30. oktober.

Flere artikler om Apple

Vi følger op med den seneste udvikling i sagen. mobilsiden gik et skridt videre. Allerede d. 22/10/2019 fulgte vi historien op med artiklen om Apple kan lancere AR-brille så tidligt som 2020 – Artiklen finder du her. Læs også seneste nyt om temaet her.