10 geniale funktioner i Google Maps, som du ikke kender til

Google Maps gemmer på masser af smarte funktioner, og flere af dem kender du uden tvivl ikke til: Se 10 geniale funktioner i Google Maps.

10 geniale funktioner i Google Maps, som du ikke kender til

Med hele 2 mia. månedlige brugere er Google Maps en af de mest brugte apps i hele verden, og med god grund. Appen er ekstremt brugbar – ikke kun hvis man har brug for at komme fra a til b, men også hvis man rejser og udforsker nye områder eller måske bare vil finde de bedste spisesteder.

Google Maps får hele tiden nye funktioner og bliver rettet til, så vi er sikre på, at der gemmer sig nogle geniale funktioner i Google Maps, som du ikke kender til.

Her er 10 smarte funktioner i Google Maps, som du bør kende til.

Se også: Kæmpe opdatering til Google Maps

1. Find inspiration med Gemini

Har du brug for idéer til aktiviteter? Spørg Maps om forslag som “sjove ting at lave i København om aftenen”.

Du kan også spørge om de “bedste brunchsteder i Aarhus.” Gemini i Google Maps giver skræddersyede anbefalinger baseret på Maps’ data.

Se også: Google lancerer AI-chatbotten Gemini 2.0, der kan ”tænke”

2. Opdag populære retter

Når du søger efter en restaurant, kan du scrolle ned til ”Højdepunkter” for at se billeder og anmeldelser af de mest populære retter: En god genvej til hurtigt at finde noget lækkert.

3. Brug AR til navigation

Kan du ikke finde rundt efter at være trådt ud af bussen eller metroen?

Tryk på kameraikonet i søgefeltet, løft din telefon og bliv klogere på dine omgivelser: Se navne, bedømmelser og åbningstider på steder omkring dig via kameraet.

4. Gå tilbage til fortiden med Street View

Gense dit barndomshjem eller se, hvordan et område har udviklet sig over tid. Søg en adresse, aktiver Street View og vælg “Se flere datoer” for at bladre gennem tidligere billeder.

5. Planlæg gruppeaktiviteter

Opret og del en liste over steder, I vil besøge, så venner og bekendte kan tilføje steder, som I overvejer at besøge – for eksempel på sommerferien.

Alle deltagere kan vurdere de gemte steder med emojis.

6. Find den rigtige indgang

Ved store bygninger kan det være svært at finde hovedindgangen.

Maps viser dig præcis, hvor du skal gå ind og guider dig fra din parkeringsplads med detaljerede gå-anvisninger.

7. Tjek luftkvaliteten

Planlæg din løbetur eller udflugt med viden om luftkvaliteten. Tryk på lag-ikonet og vælg “Luftkvalitet” for at se et farvet kort over niveauet af luftforening i hele verden.

Se også: Google Maps på Android viser nu vejr og luftkvalitet

8. Brug Google Maps offline

Hvis du rejser eller befinder dig i et område med dårlig eller ingen mobildækning, kan du downloade Google Maps-kortområder på forhånd.

Tryk på et områdes navn, vælg ”Download”. Så har du adgang til navigation i området selv uden internetadgang.

9. Find offentlige ladere til din elbil

Tilføj din elbilmodel i indstillingerne (”Dine køretøjer”) i Google Maps. Straks appen de fleste kompatible offentlige ladestandere. Du kan også filtrere efter normale, hurtige eller meget hurtige ladere (også kendt som normalladere, hurtigladere og lynladere). Du kan også i realtid se, om der er ledige ladeudtag.

Se også: Nu viser Google Maps ladestandere på kortet

10. Få bedre tilgængelighedsinformation

I Indstillinger > Tilgængelighedsindstillinger kan du aktivere ”Fremhæv oplysninger om tilgængelighed” for at se, om et sted har kørestolsvenlige indgange, toiletter og parkering.

Google Maps kan også give detaljerede stemmevejledninger til blinde og svagtseende.