Google Maps på Android viser nu vejr og luftkvalitet

Google Maps til Android er opdateret med nye funktioner, heriblandt det aktuelle vejr og luftkvalitetsindeks. Se hvordan det fungerer.

Google Maps på Android viser nu vejr og luftkvalitet

Det har været tilgængeligt på iPhones i meget lang tid, og nu er det altså også landet på Android-telefoner: Det aktuelle vejr i Google Maps. Derudover viser Maps nu også den aktuelle luftkvalitet.

Se også: Android Auto får ruteplanlægning med ladestop

Google Maps på Android viser nu (endelig) vejrudsigt

Google har klar med endnu mere nyt til kort- og navigationstjenesten Google Maps. Tidligere i år fik Google Maps bedre navigation uden GPS-signal og 3D-bygninger i Android Auto.

Det skulle tage Google lang tid at vise vejret i Google Maps på Android-telefoner, men nu er det her endelig. Nu viser Google Maps på Android-telefoner et lille ikon øverst til venstre, hvor der vises det aktuelle vejr og temperatur. Vejret vil skifte, når man bevæger sig rundt på kortet.

Se også: Priser, privatleasing, test og bedømmelser på elbiler

Se luftkvalitetsindeks i Google Maps

Google er nu også klar med et nyt lag i Maps, hvor man kan se den aktuelle luftkvalitet, som er føjet til de andre lag Offentlig Transport, Trafik, På Cykel, 3D, Street View, Naturbrande.

Vælger man Luftkvalitet ser man luftkvalitetsindeks på den aktuelle placering, som kan være alt fra godt til særdeles dårligt. Man kan også besvæge sig rundt på kortet og se luftkvaliteten i andre dele af landet eller verden.

Disse lag kan kombineres med de tre korttyper standard, satellit og terræn.

Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2023, 2024 og 2025