Apple bliver hjemsøgt af patent virksomheder
Apple er de sidste par år i stigende grad blevet sagsøgt af såkaldte ”Patent Assertion Entity”, som i daglig tale kaldes PAE. PAEs er virksomheder eller enkeltpersoner, som har patentrettigheder og ikke laver produkter eller services, men udelukkende lever af at vinde retssager eller få licens penge.
En af de mest succesfulde PAE virksomheder er Lodsys der har patenter for in-app køb og den teknologi bliver oftere og oftere benyttet i smartphones og apps. Lodsys blev for alvor aktiv i 2011 og er siden blevet til stor gene og irritation, så meget at Apple har offentliggjort tal for hvor ofte disse PAEs sagsøger teknologi virksomheder udelukkende for at tjene penge.
Stigende trend
På tre år er Apple blevet sagsøgt 92 gange og indtil videre er 57 sager lukket og her har PAEs vundet 51 sager. For et par år siden var det dog Google der toppede listen og over en 5 årig periode er Google blevet sagsøgt 192 gange. Men da Apple er i “vækst” har de i slutningen nået 191 på en femårig periode, nok ikke en podieplads hverken Apple eller Google er glade for.
Konkurrenten Samsung bliver dog ikke fritaget, men på 5 år er det ”kun” blevet til 151 sager, dog blev Samsung sagsøgt hele 38 gange blot i 2013, så også her oplever Samsung stigende problemer.
PAEs stammer helt tilbage fra 90’erne hvor det dog primært var Intel der blev angrebet.
Synes du det er i orden at der findes virksomheder der blot lever af andres penge, eller er det helt fair at forudsigende personer skal have penge for deres licenser?