BMW ruller en markant opdatering ud til sit infotainmentsystem i biler med det nye Operating System X.
Først for er den nye iX3, der fra næste måned får en gennemgribende overhaling af navigationsoplevelsen, der ser ud til at være inspireret af Tesla.
BMW udruller ny 3D-navigation i nyeste biler
Den opdaterede BMW Maps samler navigation, bilens omgivelser og aktive førerassistenter i én samlet 3D-visning.
Systemet, der er udviklet i samarbejde med kortselskabet Mapbox, viser din egen bil placeret præcist i vognbanen omgivet af den øvrige trafik i realtid.

Det grafiske udtryk vækker øjeblikkeligt minder om Teslas velkendte visualiseringer. Et potentielt problem er dog, at BMW har det med at lave noget mere kompliceret software end Tesla.
Målet er ifølge tyskerne at gøre semi-automatisk kørsel mere overskuelig, hvad enten du bruger Highway Assistant 2 med håndfri kørsel op til 130 km/t, eller ser frem mod bykørselssystemerne i 2027.
Læs ogsåSeneste nyheder om BMW
En overlæsset skærm og færre knapper bekymrer
Personligt er jeg dog virkelig ikke fan af et layout som dette. Det minder utroligt meget om Teslas løsning, men på BMW’s underlige, rombeformede skærm fylder det ikke bare en del, men tæt på hele skærmen.
Generelt er vi på redaktionen ikke overbeviste om, at det indretningsmæssigt i kabinen er den rette vej, BMW har valgt at gå i det nye biler.
Det massive fokus på software kombineret med en udtalt mangel på fysiske knapper risikerer at ramme helt skævt i forhold til mærkets trofaste målgruppe, men det må tiden vise.
Heldigvis er der fortsat adgang til både Apple CarPlay og Android Auto, så man let kan vælge en mere traditionel brugerflade.
Systemet rulles ud i faser på udvalgte vejnet, hvor også kommende modeller som den nye i3, iX5 og den faceliftede i7 står forrest i køen.
Læs ogsåSeneste nyheder om BMW