Apple-boss vil have mere hemmelighedskræmmeri
På trods af Apples forsøg på at holde alle informationer om kommende produkterne hemmelige er der igennem de senere år alligevel sluppet adskillige oplysninger ud.
Det skal der imidlertid laves om på, lyder meldingen fra firmaets administrerende direktør, Tim Cook.
Ifølge Cnet benyttede Apple-chefen således D10-konferencen i Californien, USA, til at fastslå, at der ikke vil blive mindre hemmelighedskræmmeri under hans ledelse – tværtimod.
– “Vi kommer til at skærpe hemmeligheden omkring produkter,” svarede Tim Cook, som ligeledes blev spurgt om opkøb af andre firmaer.
– “Vi køber firmaer. Vi kan ikke lide at offentliggøre det,” svarede han.
– “Jeg gør det ikke, hvis jeg ikke behøver det. Det er en del af at skærpe hemmeligholdelsen.”
Til gengæld lovede Tim Cook mere gennemsigtighed med hensyn til kontrol af leverandører og miljøhensyn.