Apple endnu engang i fremgang

Anmeldelserne af den nye iPad har ved nogen været lunkne, men salget af både iPhones og iPads fortsætter med at stige.

Apple endnu engang i fremgang

Tim Cook, Apples topchef, kan ikke være andet end en glad mand efter Apple netop har præsenteret et kæmpe overskud i det fremlagte kvartalsregnskab.

Regnskabet der blev fremlagt sent i går aftes (dansk tid) viser en omsætning på 222 mia. danske kroner, hvilket førte til et kvartalsoverskud på 66 mia. kroner. Dette svarer til 69,54 kroner per aktie, oplyser Apple i en pressemeddelelse. Det skriver epn.dk.

Siden sidste kvartalsregnskab er der kommet en betydelig fremgang. Sidste kvartal var omsætningen på 140 mia. danske kroner, og nettoresultatet var 34 mia. danske kroner.

Stigning i solgte enheder

En af grundene til denne fremgang skyldes blandt andet stigningen i solgte iPhones. I sidste kvartal blev der solgt 35,1 mio. iPhones, hvilket var en stigning på hele 88 procent i forhold til samme kvartal 2011.

Antallet af solgte iPads er steget med hele 151 procent siden samme kvartal 2011, i første kvartal i år blev der langet hele 11,8 millioner iPad-enheder over disken.

”Vi er begejstrede over et salg på over 35 millioner iPhones og næsten 12 millioner iPads i kvartalet. Den nye iPad har fået en forrygende start, og i resten af året kommer man til at se meget mere af den form for innovation, som kun Apple kan levere,” siger Tim Cook.

Fortællingen går videre

Historiens videre forløb. mobilsiden fulgte op på sagen. 2/4/2012 gik vi videre med et indlæg med tematikken Her er 3 applikationer der underholder dig i påsken – Læs fortsættelsen her. Seneste tidende om temaet kan du læse her..