Apples kommende event: det største i 30 år [BAGGRUND]

I 1984 katapulterede Apple sig selv forrest i scenelyset med den ikoniske MacIntosh - den 9. september vil de gentage succesen.

Apples kommende event: det største i 30 år [BAGGRUND]

Den 22. januar 1984 brød en løbeild ud i den dengang purunge IT-branche. En anarkistisk virksomhed med en ung Steve Jobs ved roret, lancerede Macintosh. Den enkle, men revolutionerende computer introducerede peg-og-klik interfacen.

Den dag voksede Apple fra anonym virksomhed til verdenskendt brand med visioner om en enklere IT-baseret fremtid.

Læs også: Steve Jobs laver den helstøbte smartphone [BAGGRUND]

Fremtidsvisionen blev legemliggjort i ’1984’-reklamen, mesterligt orkestreret af science-fiction legenden Ridley Scott. Budskabet var enkelt: 1984 skulle ikke blive grå og autoritær som i Orwell’s dystopiske ’1984’ roman – og det kunne vi takke Apple for.

Tilbage til fremtiden

3 årtier senere vender Apple tilbage, nu uden afdøde Jobs, til epicentret for Mac-hed. Macrumors bekræfter, at den 9. september afholdes et presse-event i selvsamme ’Flint Center for the Performing Arts’ hvor ikoniske Macintosh fik sin debut.

Valget af centret skaber forventninger. Dels er centret indskrevet i Apples arvemasse som et ikonisk venue, samtidig kan det rumme langt flere journalister, branchefolk og analytikere end i forgangne lokationer. Det bliver stort det her.

Hemmelighedskræmmeriet omkring Flint Center er derfor også enormt. En mindre hær af sikkerhedsvagter patruljer området, hvor de bevogter en tre-etage høj konstruktion opført inde i centret.

Mere hype til bålet

Apple invitationen beklager, egentlig lidt ironisk, at de ønsker de kunne røbe mere: ”wish we could say more”. Det er der imidlertidig flere topfolk i og omkring Apple-ledelsen der har.

Apples iTunes direktør Eddie Cue skruede forventningerne op tilbage i maj, ved at udtale at ’ Vi har de bedste produkter i pipelinen som jeg har vidnet i min 25 år hos Apple

Jim Dalrymple, industri-analytiker og nær ven af Apple-boss Tim Cook, lægger heller ikke fingre imellem når han tweeter om Apples kommende event: ’Hold da kæft folkens. Hold på hat og briller, det bliver en vild rutsjetur

Bag om hemmelighederne

Al den tys-tys og al den hype, rejser et spørgsmål: Hvad er det dog Apple brygger på? Svaret skal findes i en række læk fra komponent-leverandører. De peger på en stribe nye produkter: to nye iPhones og et smartwatch.

Først og mest centralt bliver den kommende iPhone-afløser. Indtil videre udelukkende omtalt som iPhone 6, men navnet kan muligvis blive kort og godt: iPhone.

Se også: iPhone 6 fotos: ekstremt tynd, rundere og med nye knapper

Lækkede billeder peger på en større og tyndere mobil, der vil arve forgængerens funktioner som fingeraftrykslæser og metalkonstruktion. Displayet vil derimod opleve vokseværk og krybe op til 4,7 tommer. Foretrækker du en mindre mobil vil nuværende iPhone 5c sandsynligvis blive eneste kompakte iPhone i porteføljen.

I den anden ende af spektret vanker en telefon/tablet hybrid: en phablet. Navnet er uvist, men rygtemøllen tror på enten iPhone 6L eller iPhone Air.

Den store mobil vil huse en 5,5 tomme stort display i et ekstremt tyndt format. Dermed vil Apple lappe et hul i deres line-up for phablets hitter – især i de asiatiske vækstmarkeder.
Design, funktioner og materialevalg vil utvivlsomt læne sig op ad iPhone 6. Uofficielle kilder peger dog på at iPhone 6L vil blive mere muskuløs end lillebror iPhone 6.

‘Dummies’ eller testmodeller viser størrelsesforholdet mellem iPhone 5s og de kommende iPhones

Mere end et iWatch

Sidste brik i det kommende event forventes at blive et smartwatch. Indtil videre er uret døbt iWatch, men navnet er endnu ikke bekræftet.

Fysisk bevis for iWatch’en er hverken blevet set, hørt eller lækket nogen steder endnu. Men Re/codes John Paczkowski, samme kilde som lækkede datoen for Apples 2014 event, tror på lancering den 9. september. Samtidig kan der følges et spor af krummer fra junis måneds WWDC-udviklermesse hos Apple.

Til WWDC løftede Apple sløret for HealtKit, et udviklingsværktøj der skal samle helse og sundhedsdata sammen med selftracking-app’en Health. Dermed er softwaren klar til at holde styr på vægt, søvnrytmer, kalorieforbrug og meget mere. Nu mangler der bare hardware på bordet.

Læs også: Apple satser på sundheden med iOS 8

Kommende iWatch vil fokusere på sundhed

Hvornår kan man så få den nye iPhone?

Traditionelt går der ikke længe mellem præsentation og levering hos Apple. Hvis ellers Apple fastholder den traditionen vil de første iPhones langes over disken ugen efter den 9 september, altså tirsdag den 16. september.

Danske købere plejer at blive serveret i anden runde og der kan derfor gå en uge eller to før de kan overtrækket dankortet. Prisen er endnu uvist, men vil sandsynligvis ligge i samme lag som iPhone 5s lanceringspris på 5.399,- kroner og 6.999,- kroner for henholdsvis 16 og 64 GB-versionerne.

Mobilsiden.dk vil dække selve lancerings-eventet tirsdag den 9. september fra kl 19.00 dansk tid og du vil kunne følge med her.

Læs også: Samsung Galaxy Alpha: derfor kommer den

En af de første protyper på iPhone 6

Opfølgning på artiklen

Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 22/8/2014 gik vi videre og publicerede artiklen om Kæmpe boom i salg af wearables – Følg den videre histore her. Seneste nyheder om iWatch ser du her..