Børn udsættes ofte for problematisk clickbait på YouTube

YouTube har ry for at levere indhold, som ikke altid er af bedste kvalitet, og som ofte kan være på grænsen til eller direkte uegnet for børn.

Det har fået forskere fra University of Michigan til at undersøge, om der er noget om snakken. De har afprøvet og dokumentet, hvilke typer af videoforslag YouTubes algoritme foreslår ved populære søgninger blandt børn. Resultatet er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet JAMA Network Open.

Kaster lys over YouTubes fejlbehæftede algoritmer

Forskerne efterlignede børns søgeadfærd ved hjælp af populære søgeord som memes, Minecraft og Fortnite og registrerede de videominiaturebilleder (også kaldet thumbnails), der blev anbefalet i slutningen af hver video.

Blandt de 2.880 analyserede miniaturebilleder indeholdt mange problematisk clickbait såsom vold eller skræmmende billeder, hævder forskergruppen.

Hvad er clickbait? Der findes ikke en universel, entydig definition af clickbait. Opslagsværktøjet Merriam-Webster definerer clickbait som “noget, der er designet til at få læsere til at klikke på et hyperlink, især når linket fører til indhold af tvivlsom værdi eller interesse.” Dictionary.com oplyser, at clickbait er “en sensationel overskrift eller et stykke tekst på internettet, der er designet til at lokke folk til at følge et link til en artikel på en anden hjemmeside.”

“Børn bruger en betydelig mængde tid på gratis videodelingsplatforme, der inkluderer brugergenereret indhold,” siger hovedforfatter Jenny Radesky, M.D., børnelæge med speciale i udviklingsadfærd ved University of Michigan Health C.S. Mott Children’s Hospital. Hun tilføjer:

“Det er vigtigt at forstå, at platforme med milliarder af timers indhold ikke kan foretage en menneskelig gennemgang af alt, hvad der foreslås til børn, og at de bruger algoritmer, der er fejlbehæftede. Forældre og børn skal være opmærksomme på risikoen for at blive udsat for upassende indhold og udvikle strategier for at undgå det.”

Se også: YouTube går efter apps, der blokerer reklamer

Børn opsøger videoer, der ikke er børnevenlige

Nogle undersøgelser tyder på, at børn på otte år og derunder bruger cirka 65 procent af deres onlinetid på videodelingssider som YouTube – mange i gennemsnit en time om dagen, forklarer Jenny Radesky.

Der uploades hundredvis af videoer til disse platforme hvert minut, og de fleste indholdssider er derfor afhængige af automatiserede systemer til at udpege de videoer, der overtræder sidernes vilkår ved for eksempel at vise voldeligt eller farligt indhold.

Som svar på tiltale har nogle platforme som YouTube oprettet mærkater lavet til børn for at identificere indhold, der er passende for yngre seere.

YouTube har også den børnevenlige udgave af streamingtjenesten YouTube Kids, hvor alt det problematiske indhold er sorteret fra. Problemet er blot, at mange it-kyndige blot vælger at bruge den ikke-begrænsede udgave af YouTube i stedet for den børnevenlige.

Ny forskning tyder nemlig på, at mange små børn opsøger videoer, der ikke falder ind under de “børnevenlige” kategorier, og søger efter influencere, videospil eller sjove videoer.

Blandt de thumbnails, som søgningerne gav, blev mere end halvdelen identificeret som “chokerende, dramatiske eller skandaløse” budskaber, viser undersøgelsen.

Lidt mindre end en tredjedel indeholdt vold, farer og drengestreger, mens 29 procent indeholdt “uhyggelige, bizarre og forstyrrende” billeder.

Se også: YouTube-indholdsskabere skal deklarere AI-genererede videoer

Thumbnails lokker børn med “visuel larm”

Forskerne markerede andre indholdsforslag for “visuel larm” eller brug af opmærksomhedsfangende design samt fremstillet drama og intriger og afbildninger af overdrevne luksusvarer som biler, smykker og huse.

En mindre procentdel af de automatiserede forslag indeholdt kønsstereotyper.

“Disse resultater bidrager til den voksende forskning i, hvordan digitale designs har til formål at fange og fastholde brugernes opmærksomhed. Vi har brug for mere forskning i børns interaktion med disse platforme for at kunne udarbejde bedre politikker, der beskytter dem mod negative medieoplevelser,” siger Jenny Radesky.

Se også: EU undersøger Meta for misinformation på Facebook og Instagram