Dansk musik-app giver samme muligheder som Nexus Q
Mange teenagere har ofte sagt ”Jeg har noget musik som I lige skal høre” til vennerne.
Og når man så sidder samlet til en mindre fest, kan det give visse udfordringer; enten skal sangen overføres fra telefonen, ellers skal man håbe dockingstationen passer til den pågældende mobil – og ja, ellers skal man tilslutte et jackstik.
Men nu kan alt dette undgås med en danskudviklet applikation. SubCell Jukebox hedder applikationen, der gør det muligt at høre vennernes musik på én og samme telefon.
SubCell Jukebox fungerer ved man kobler sig på samme WiFi-netværk, og derefter opretter en gruppe på telefonen. Den telefon, hvor gruppen oprettes bliver den telefon, de andre sender deres sange til.
Derefter inviteres vennerne til afspilningslisten, og så kan der ellers tilføjes musik til afspilningslisten. Applikationen SubCell Jukebox gør det forbi med kabler igennem stuen og andet bøvl.
Denne applikation giver nogle af de samme muligheder, som Googles netop lancerede produkt Nexus Q.
Frem til 20. juli 2012 kan du downloade SubCell Jukebox gratis i Google Play Store – efterfølgende vil den koste 12 kroner.
Applikationen er ikke klar i App Store endnu, men på firmaets hjemmeside står der den kommer snart.