De bedste apps til Apple CarPlay
Stort set alle nyere biler kommer med understøttelse af Apple CarPlay, så man utrolig nemt og hurtigt kan få adgang til mange af de apps, man betjener på sin iPhone.
Med Apple CarPlay er det knap så afgørende, hvor godt (eller skidt) infotainmentsystemet i bilen er, da det er din iPhone og understøttelsen af Apple CarPlay, der sikrer adgang til dine foretrukne apps på bilens skærm.
Se også: Hvilke elbiler understøtter Android Auto?
Her er de bedste apps til CarPlay
Der er, ligesom til Android Auto for folk med Android-telefoner, rigtig mange forskellige apps i App Store, som understøtter Apple CarPlay. Det store spørgsmål er så, hvilke apps der er bedst. Vi har samlet nogle af de bedste apps, der understøtter Apple CarPlay:
A Better Route Planner
A Better Route Planner (ABRP) er designet til at hjælpe elbilister med at planlægge deres længere køreture mere effektivt. Appen optimerer ruten baseret på bilmodel, batteriniveau, vejforhold, vejr og tilgængelige ladestandere.
Man kan vælge mellem færre, men lange ladestop, hurtigste ankomst eller flere, men korte ladestop. Med et Premium-abonnement kan du også navigere via ABRP via Apple CarPlay.
Download A Better Route Planner i App Store.
ChargePoint
ChargePoint giver dig et overblik over ladestandere fra de fleste operatører i nærheden. Du kan filtrere resultaterne efter ladehastighed, tilgængelighed, pris (kun gratis stationer) og kompatibilitet med din elbil.
Start en opladning direkte fra appen, men vær opmærksom på, at du vil betale roamingpriser for ladesessionen.
Download ChargePoint i App Store.
Clever
Clever tilbyder et simpelt overblik over deres ladere til elbiler nær dig.
Med CarPlay-understøttelse kan du nemt finde ladestandere uden at skulle bruge din telefon under kørslen.
DR LYD
Med DR LYD kan du lytte til DR’s podcasts, liveradio og tidligere udsendelser direkte fra bilens skærm via Apple CarPlay.
EasyPark
EasyPark hjælper dig med at finde ledige parkeringspladser og starte en parkering direkte fra bilens skærm.
Parkeringen afsluttes automatisk, når du forlader stedet.
Download EasyPark i App Store.
Google Maps
Google Maps er en af de mest nyttige apps til Apple CarPlay, medmindre man foretrækker Apple Kort. Her kan du søge efter destinationer, tilføje stop på ruten, finde ladestandere til elbilen og dele din placering med andre.
Download Google Maps i App Store.
Microsoft Teams
Med Microsoft Teams kan du deltage i opkald og møder, mens du kører. Du kan acceptere opkald og ringe op til andre direkte fra bilens skærm.
Download Microsoft Teams i App Store.
PlugShare
PlugShare er en communitybaseret app til at finde offentlige ladestandere. Brugere kan “checke ind” og dele deres oplevelser med de forskellige ladere.
Download PlugShare i App Store.
Pocket Casts
Pocket Casts er en foretrukken podcast-app af mange, der også er tilgængelig i Apple CarPlay. Den gør det nemt at finde nye podcasts og episoder samt vise afspilningen af aktuelle podcasts.
Download Pocket Casts i App Store.
Podimo
Podimo tilbyder eksklusive danske podcasts og understøtter også Apple CarPlay. Her kan du
Spotify
Spotify er en favorit blandt mange, og via Apple CarPlay får du adgang til musik, lydbøger og podcasts via bilens skærm.
Find dine playlister, søg efter indhold og styr afspilningen nemt fra bilens skærm.
Tidal
Foretrækker du Tidal fremfor Spotify eller Apple Music, kan du også finde musik, playlister og søge efter ny musik direkte fra bilens skærm.
Saphe Link
Har du en Saphe-trafikalarm i bilen, kan du få vist informationer direkte på bilens skærm.
Se kort og rutevejledning, hastighed, hastighedsgrænse og hændelser på vejen nær dig.
Download Saphe Link i App Store.
Sygic Navigation
Sygic Navigation er et godt alternativ til Google Maps og Apple Kort og tilbyder realtidsoplysninger om trafik, offlinekort og hastighedsgrænser.
Nogle funktioner koster penge, og mange vil derfor nok foretrække Apple Kort eller Google Maps.
Download Sygic Navigation i App Store.
TuneIn
Med TuneIn får du adgang til over 100.000 radiokanaler verden over, inklusive alle de danske radiokanaler via FM og/eller DAB. Appen har et brugervenligt design, som gør det nemt at høre radio på farten.
Waze
Waze fra Google er et godt alternativ til Google Maps og Apple Kort med fokus på crowdsourcede data som trafikhændelser og ruteoptimering.
Brugerfladen er måske ikke så poleret som Google Maps, men appen er stadig et fornuftigt valg til dig, der vil prøve noget andet end Google Maps eller Apple Kort.
YouTube Music
YouTube Music er et godt alternativ til Spotify. Abonnerer du på YouTube Premium, har du måske også adgang til YouTube Music, som giver dig mulighed for at styre musikafspilningen via bilens skærm.
Download YouTube Music i App Store.
Se også: Undersøgelse: Elbiler uden Apple CarPlay og Android Auto er en deal breaker