Disse butikker dropper MobilePay
MobilePay-appen har netop fået en stor opdatering en stor opdatering. Det er en opdatering, som tilføjer nye funktioner og muligheder og et nyt design.
Men samtidig siger en række store butikskæder også farvel til MobilePay i forbindelse med opdateringen.
Læs også: iPhones snart klar med kontaktløs MobilePay
For dyrt at opgradere
Ifølge Finans forsvinder MobilePay fra Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb. Butikkerne, der fravælger betalingsløsningen, hører alle under Dagrofa.
De dropper løsningen, fordi de enkelte butikker først skal opdatere deres tekniske setup, inden de kan bruge den nye version af MobilePay.
Men da det kun er cirka 1 procent af dagligvarebutikkernes kunder, som rent faktisk betaler via MobilePay, kan den investering ikke betale sig. Samlet set er det 530 butikker, som vinker farvel til MobilePay.
Med nye ændringer i MobilePay-appen er det slut med at betale med MobilePay i en lang række dagligvarebutikker.
Læs også: Se de bedste priser på brugte iPhones
Nye funktioner
MobilePay har ikke bare fået et nyt layout, der er også kommet nye funktioner til:
- En ny chat-tråd oprettes første gang, man sender penge til en anden. Samtidig samles beskeder, overførsler og anmodninger mellem to personer her
- Af sikkerhedsmæssige årsager bortfalder muligheden for at bruge et alias, så man fremover skal optræde i appen med sit fulde juridiske navn
- En blokeringsfunktion, så man kan afvise betalinger og kommentarer fra enkeltbrugere
- Comeback til en WeShare-lignende funktion, som nu ligger direkte i appen under ’Grupper’
- Betalingsanmodninger gælder fremover kun i 7 dage og vil indtil videre kun kunne rettes mod én bruger – ikke mod flere brugere
- Aktivitetslisten er nu sorteret efter ’Personer’ og ’Virksomheder’. Der sker forbedringer på dette område hen over de næste måneder
- Det kort eller den konto, der senest er benyttet til en overførsel, vælges automatisk ved næste betaling, medmindre man selv ændrer på det
- Brugeren skal af sikkerhedsmæssige grunde fremover godkende med f.eks. kode eller Face ID, når man overfører i MobilePay
- Indbygget valutaberegner direkte i appen
Læs også: MobilePay får stor opdatering – se det nye design
Konto- og kortnummer delvist synligt
Vi har i øvrigt bemærket, at størstedelen af brugenes kontonummer – minus de sidste fire cifre – er synlige på skærmen, når man åbner appen. Det samme gælder de sidste fire cifre på brugenes betalingskort. De oplysninger står selvfølgelig også på vores betalingskort, men det virker underligt i en tid, hvor det gælder om at holde sine digitale kort så tæt på kroppen som muligt. Vi har skrevet og spurgt MobilePay, om der er en praktisk grund til, at de vælge at synliggøre folks informationer på den måde.
Vi vil også gerne vide, om MobilePay mener, at der kan ligge en sikkerhedsrisiko i at gøre private bankoplysninger delvist synlige. MobilePay er dog ikke vendt tilbage endnu, men vi opdaterer artiklen, når de vender tilbage med et svar.
Læs også: iOS 17.4 ruller ud – understøtter nu alternative appbutikker