Fra Google Play til Google Store

Onsdag den 11. marts bød på en ny visuel identitet til Googles produkthjemmeside

Fra Google Play til Google Store

Amerikanerne er først med mange ting og ligeledes med Google tjenester. I længere tid måtte danskere se sig forbigået af køb af film eller bøger via Google, men som tiden går, har søgegiganten udrullet muligheden for det lille land.

Besøger man www.GooglePlay.com, møder man de familiære farvebånd med hver sin tjeneste tilknyttet i venstre side, og de nye og trendy applikationer pryder forsiden.

Læs også: Google Play fylder 3 år – fejres med tilbud i butikken

Den 2014-fødte mulighed, ”Enheder” i Google Play, tillader danskerne at købe Nexus-prydede enheder direkte fra Google, og uden om distributører og deres prishævning.
Er du vant Google Play-bruger, og nu trykker på det grå farvebånd for eventuelt at købe din fremtidige Nexus 9, vil du bemærke et større skift i den visuelle oplevelse.

En lille besked oplyser om at Google Play er flyttet, til det der nu kaldes Google Store, og introduktionsteksten siger: ”Det nye hjem for de nyeste produkter til Google. Kom og tag et kig”.

Det forrige menudesign har fået en markant opstramning, og byder nu på store bogstaver på hviddominerende baggrund – minimalistisk og lækkert designet jævnfør undertegnede journalist.

Læs også: Google Play-gavekort er nu i Danmark

Til manges store ærgrelse, vil produkter være forsvundet frem for nye additioner, og lad dig ikke narre af produktkategorierne der lyder på: ”Se alle tablets / Se alle tv- og videprodukter” – der er kun Nexus 9 og Chromecast tilbage.

Under hver enhed er information barberet ned til det højst nødvendige, og tilhørende anmeldelser er listet for forbrugernes skyld.

Hvad skal man tolke af Googles separation af denne afdeling med den øvrige indholdsrige Google Play Store – får vi mon flere produkter at se i fremtiden? Og hvad siger læserne, er dette et designskridt i den rigtige retning?

Du kan besøge den nye Google Store her