Google udruller nye, spændende funktioner til Maps
Google Maps er ekstremt populær blandt billister og gående såvel som cyklende trafikanter på de danske veje. Nu udruller Google en række nye spændende funktioner til Maps.
Læs også: Seneste nyt om Android og iOS
Rapportér om trafikhændelser i Maps
En af nyhederne i Google Maps er understøttelse af hændelsesrapportering, så brugerne kan rapportere om nedbrud, trafikpropper, lukning af vognbaner, genstande på vejen, vejarbejde og køretøjer, der er gået i stå.
Se også: Sådan deler du rejsestatus og ankomsttidspunkt i Google Maps og Apple Kort
Køb billetter til metroen direkte i Google Maps
Takket være et samarbejde med Namma Yatri og ONDC kan rejsende købe metrobilletter i Chennai og Kochi via Google Maps. Appen vil også vise personlige lister over anbefalede steder at spise og shoppe i ti indiske byer.
Det er første gang vi ser Google Maps tilbyde en sådan integration, så brugere nemt kan betale for offentlig transport uden at skulle forholde sig til den enkelt transportudbyders forskellige betalingsmetoder og zonesystemer.
Kun tilgængelig i Indien til at starte med
De i alt nye seks nye funktioner i Google Maps i er i første omgang kun tilgængelig i Indien, men vi forventer, at flere – hvis ikke alle – før eller siden vil finde vej til Google Maps-brugere i resten af verden.
Det bør derfor blot være et spørgsmål om tid, før det også bliver muligt i Danmark at indrapportere om hændelser i trafikken. Men som altid med Google er der ikke nogen, der ved hvornår. Der er derfor ikke andet for end at vente tålmodigt. Med de nye funktioner understreger Google i hvert fald, hvorfor Google Maps er den foretrukne navigationsapp blandt mange.
I sidste uge introducerede Apple sin Google Maps-konkurrent Apple Kort på computere, men det er tvivlsomt, om det er nok til at til at rykke noget som helst ved de to tjenesters popularitet.
Læs også: Seneste nyt om de sociale medier og apps