Her er årets 10 mest populære YouTube-videoer i Danmark

Google har netop offentliggjort den såkaldte Rewind-liste over de 10 videoer på YouTube, der har hittet mest blandt danskerne i 2017.

Her er årets 10 mest populære YouTube-videoer i Danmark

Vi nærmer os så småt afslutningen på året, og det markeres med et væld af toplister fra virksomheder rundt omkring i verden, blandt andet Google.

I dag har Googles danske afdeling nemlig udgivet en top 10-liste, der viser de mest populære YouTube-videoer i Danmark i løbet af 2017. Listen er ikke kun udarbejdet ud fra antallet af visninger, men også delinger, likes og kommentarer. Kort sagt har Google ud fra forskellige parametre fundet de mest populære videoer i Danmark.

Læs også: YouTube-app’en prøver udskældt feature af

Nedenfor følger Googles danske top 10-liste på YouTube over de videoer, som der er blevet set og interageret med flest gange:

# Titel Uploadet af Visninger
1. Nederen Forældre – Filips far Rådet for Sikker Trafik 4.005.317
2. Bastian – Frikvarter | Musikvideo (LIVE – Komplet nummer) | MGP 2017 | Ultra DR Ultra 1.826.634
3. Guldtuben 2017 – LIVE fra Royal Arena I Reklame for Faxe Kondi Splay Danmark 925.359
4. Gulddreng og auditiondeltagerne synger ‘Ked af det’ | X Factor 2017 | DR1 X Factor DR 1.142.958
5. You’ve Got a Friend In Me – LIVE Performance by 4-year-old Claire Ryann and Dad Claire and the Crosbys 18.548.875
6. MØD MIN KÆRESTE! (GIRLFRIEND TAG) Max Münster 1.462.708
7. Ping Pong Trick Shots 3 | Dude Perfect Dude Perfect 93.477.047
8. “Hva’ Sker Der Dansker” Fuldt Show | 2016 Tour Adam & Noah 613.271
9. Morten synger sin vindersang ‘The Underdog’ | X Factor 2017 | DR1 X Factor DR 594.114
10. Fie Laursen – Justin Fie Laursen 214.266

Det er Rådet for Sikker Trafiks kampagne om at få få flere børn og tweens til at køre med cykelhjelm, som har været den mest populære video i år. DR er at finde på listen flest gange – nemlig på en 2. plads, 4. plads og 9. plads med videoer omhandlende MGP-deltageren Bastian, Gulddrengs optræden under X Factor og Mortens vindersang under samme show.

Listen tæller også enkelte danske youtubere og netværk, og to udenlandske videoer har også sneget sig ind på listen.