IT-ekspert: Derfor skal Apple lave et iWatch

Apple kan kickstarte den næste store elektronik-bølge, lyder det fra IT-ekspert, som giver tre gode grunde til succes.

IT-ekspert: Derfor skal Apple lave et iWatch

Rygterne kører allerede på fuldt tryk. Apple arbejder angiveligt på et iWatch – et armbåndsur.

Skulle rygtesmedene få ret, kan det blive det nye store skridt for Apple i stil med opfindelsen af iPod’en, iPhonen og iPad’en, lyder det fra IT-konsulent og foredragsholder Jon Lund.

I en blog på politiken.dk opstiller han således tre gode grunde til, at iWatch kan definere næste elektronik-bølge – den såkaldte “wearable computing”.

Først og fremmest kan et iWatch fungere som en forlængelse af mobilen. Den gør det muligt at se, hvad der kommer ind af opkald, beskeder, mails osv., og måske styre visse funktioner i telefonen ude at tage den op af lommen eller tasken.

Dernæst er uret en oplagt fitness-måler, skriver Jon Lund. Det eksempelvis tælle dine skridt, måle din puls og analysere dine søvn-kurver.

Den tredje gode grund er det potentielle samspil med resten af hjemmets elektronik, som snart vil være proppet med adgang til internettet.

– “Vægten vil fortælle hvor meget du vejer, fjernsynet at dit yndlingsprogram starter snart, vaskemaskinen at den er færdig osv. Og de vil alle sammen også både kunne stoppes og startes. Jobbet som bindeled vil ligge til iWatch’ets højreben,” skriver Jon Lund.

Læs også:
– Rygte: Apple eksperimenterer med iWatch