Musk vil genåbner flere suspenderede Twitter-konti

Blokerede Twitter-brugere kendte for at udøve misbrug, chikane og misinformation, bliver nu lukket tilbage på platformen af den nye ejer.

Musk vil genåbner flere suspenderede Twitter-konti

Det var ikke nok for Elon Mush at lukke Donald Trump tilbage på Twitter, for nu får flere suspenderede konti igen fri adgang.

Læs også: Verdens største medieindkøber advarer mod Twitter

Flere års arbejde lagt i graven

Den nye Twitter-chef Elon Musk har besluttet at tilbyde en “generel amnesti” til flere suspenderede konti fra næste uge. Ifølge mediet The Verge er dette en blidere måde at sige, at han har besluttet at “byde nogle af webstedets værste og mest giftige personer velkommen tilbage” på platformen.

Det er den anden store moderationsbeslutning, Musk har truffet siden han overtog magten efter at have ophævet forbuddet mod tidligere præsident Donald Trump.

Beslutningen om at omgøre flere års moderationsarbejde på Twitter går imod Musks oprindelige løfte om at oprette et mangfoldigt råd, som skulle hjælpe med at afgøre alvorlige moderationsbeslutninger.

Twitter har brugt år på at blokere brugere fra tjenesten. Her er der tale om konti og personligheder, der er nægtet adgang efter alt fra misbrug af platformen til chikane og deling af misinformation.

Afstemning på Twitter afgjorde det

Beslutninger blev truffet efter Musk foretog en uformel afstemning fra sin personlige Twitter-konto. Her blev der spurgt, om man skulle tilbyde “generel amnesti til suspenderede konti”.

Resulatet blev et overvældende “ja” til at ophæve forbuddet. Afstemningen endte med at få over 3 millioner stemmer. Det er ikke til at vide, hvem der stemte, men det er bestemt værd at huske på, at Musk i lang tid har forsøgt at slippe for at købe Twitter på baggrund af påstande om, at tjenesten var fyldt med bots og uægte brugere.


Det er stadig ikke klart, hvilke konti der vil blive tilladt tilbage på Twitter. Musk sagde, at konti, der har “brudt loven eller har været involveret i uhyrlig spam”, ikke ville få “amnesti”.

Musk har givet udtryk for nogle minimumsstandarder ud over at bryde loven; selv om han har brugt en masse tid på at tage sig af klager fra højrefløjen, har han signaleret modstand mod tanken om at lade en person som konspirationsteoretikeren Alex Jones vende tilbage til Twitter.

Se også: Nyheder om IT, tele og tech