Ny dansk dating-app ude: Are you ready to Ruumble?

Ruumble er en ny dansk dating-app, der vil gøre op med de ordinære dating-samtaler og i stedet lade dig vinde dit match’s opmærksomhed med et spil.

Ny dansk dating-app ude: Are you ready to Ruumble?

Der findes utrolig mange forskellige dating-apps, og blandt de mest populære herhjemme er nok Tinder samt den stedbaserede Happn. Men nu er en ny smart app klar til de dating-glade folk, og så er den endda dansk.

Den nye dating-app hedder Ruumble, og den bringer et nyt og ret innovativt aspekt til det store dating-game. Det skriver Ekstra Bladet.

Ruumble fungerer som udgangspunkt på samme måde som f.eks. Tinder, hvor du først skal matche med en anden bruger, men herfra er konceptet helt anderledes fra de klassiske dating-sites.

Se også: Denne dating app er også for de grimme

Normalt når man har matchet via en dating-platform bliver man bagefter sluppet løs og skal selv på egen hånd føre samtalen videre med den anden part, og det resulterer i mange døde matches, der bare stå hen.

Dette vil Ruumble gøre op med, ved, i samme øjebilk du har matchet med en anden, at påbegynde en form for dating-spil, der skal tage noget at presset fra den ordinære chat-samtale.

Denne del af processen er således bygget op af spørgsmål, der skiftevis går frem og tilbage mellem de to parter, hvor du løbende kan se, hvad den anden part svarer. Du har 48 timer til at “vinde” dette dating-game, og lykkedes det vil du til sidst blive bedt om at foreslå et sted, I kan mødes.

Se også: Tinder, en dating app, der tænder lysterne [BAGGRUND]

Ruumble
Sådan ser interfacet ud for Ruumble. Foto: Ruumble

“Ideen til appen er bygget på, at vi har oplevet, at samtaler i datingapps ofte bliver overfladiske og ensformige. Ofte vil der være mange ‘uåbnede’ match, og samtaler ebber hurtigt ud. Man kan sige, at I skal matche af to omgange for at blive et rigtigt match. Først på udseendet og derefter på personligheden. Ruumble skaber tillid og personligt indhold til samtalen. Det ønskede mødested bliver en realitet, hvis man “vinder spillet,”” forklarer Asger Lindholm Kragh Jensen, den ene af de to unge iværksættere til Ekstra Bladet.

Ruumble er ude nu til iPhone og kan hentes her. Vi har endnu ikke hørt noget om, hvornår/hvorvidt appen vil komme til Android.

Kunne du finde på at bruge denne nye dating-app, eller er du mere fan af en anden platform som f.eks. Tinder?

Se også: iPhone 8 kan blive lanceret allerede i næste måned