Så ofte downloader vi applikationer
Hvad er vigtigt i en smartphone? En undersøgelse foretaget af YouGov, for Sony Mobile Communications, viser hvilke funktioner danskerne lægger vægt på i deres mobiltelefon.
Mere end halvdelen af de adspurgte benytter deres mobiltelefon, som vækkeur. Men applikationer er også en funktion, som er kommet for at blive.
Ifølge undersøgelsen downloader 39 procent applikationer og danskerne er villige til, at prøve nye apps af. Hele 41 procent af dem, som downloader applikationer, fortæller de installerer nye 1-2 gange om måneden og mere end hver femte (13 procent) fortæller de gør det 1-2 gange om ugen.
De mest brugte applikationer er, ifølge undersøgelsen, spil, sociale applikationer og bankapplikationer – med henholdsvis 29, 26 og 17 procent.
18 procent i hele undersøgelsen har også svaret, at de gør bankforretninger over mobiltelefonen, hvilket svarer til næsten hver femte benytter en mobilbank applikation.