Samsung driller igen Apple med batteritid
Der er nyt fra vestfronten, hvis man kan kalde Samsung og Apples reklamekrig det. I hvert fald har Samsung fået sat reklamer op i nogle lufthavne, og de er placeret omkring lufthavnenes stikkontakter, så de ikke er til at overse, hvis man skal lade sin telefon op.
Læs også: Samsung Galaxy Alpha – Kundernes stemme
Den placering er ikke helt tilfældig, da reklamekampagnen kører videre på det spor, der blev lagt med reklamefilmen ‘Wallhuggers’, der skulle vise Samsung Galaxy S5s overlegne batteritid sammenlignet med iPhone
Denne gang siger reklameteksten omkring stikkontakterne ”Samsung Galaxy S5 med Ultra Power Saving Mode – Så du har strøm nok til at være alle andre steder end her.”
Læs også: Ny USB standard vedtaget
Er man ikke for fanatisk tilhænger af hverken den ene eller den anden part, så er der meget morskab at finde i de to giganters prikken til hinanden.