Tilbageslag for Apple ved amerikansk domstol
En amerikansk appeldomstol har omstødt et salgsforbud mod Samsungs Galaxy Nexus smartphone, der ellers var besluttet ved en såkaldt ”pretrial,” skriver Reuters.
Omstødelsen er endnu et skridt i kampen mellem giganterne Apple og Samsung, hvor Apple gennem længere tid, har forsøgt at bekæmpe Googles populære Android-software.
Det forventes dog ikke at omstødelsen får den store effekt for nogle af parterne. Galaxy Nexus er efterhånden ved at være blandt de lidt ældre smartphones i Samsungs produktkatalog, og Apples aktie faldt kun knap to procent samme dag.