Waze kommer nu som app til bilens infotainmentsystem
For første gang nogensinde kommer navigationsappen Waze som dedikeret app til biler. I første omgang er det til biler med Googles infotainmentsystem.
Læs også: Test og anmeldelse af Renault Megane E-Tech Electric
Waze til Android Automotive
Ejer du Renaults nye plug-in hybrid Austral eller den helt elektriske Megane E-Tech Electric, er der gode nyheder til dig: Navigationsappen Waze kan nu downloades som en dedikeret app til bilen. Senere hen vil Waze blive gjort tilgængelig i andre biler med Android Automotive.
Tjenesten Waze er ejet af Google og bedst kendt for at brugerne kan rapportere om ulykker, trafikpropper, fart- og politifælder. Waze giver brugerne rutevejledning og trafikopdateringer i realtid og kan identificere den billigste tankstation i nærheden af en bruger eller langs dennes rute. Brændstofpriserne indberettes og opdateres af brugere eller andre tredjeparter i nærheden af en tankstation. Denne funktion understøtter i øjeblikket kun priser på benzin og diesel.
Waze tilbyder stemmestyret navigation tur-for-tur-navigation, trafik i realtid og advarsler. Brugerne kan optjene point på deres profil ved at ind rapportere trafik- eller trafikfarer.
Waze kan også bruges med Apple CarPlay og Android Auto. Senere hen kommer Waze som app til andre biler med Android Automotive, som Polestar, General Motors, Chevrolet og Volvo. Honda vil også snart skifte til Android Automotive.
Se også: Bedste pris på bilforsikring
Software i biler skal give brugerne frit valg
At Waze kommer til biler med Android Automotive er et godt eksempel på, at det er til stor fordel for brugerne, at vælge biler, der giver dem større app-udvalg, et frit valg og en sømløs oplevelse.
Vi ser nogle bilproducenter have fokus på at udvikle deres egne (øko)systemer til bilerne, hvilket i sidste ende begrænser brugernes muligheder. Her vil man udelukkende kunne benytte tjenester og hente apps, som udvikles til netop denne platform og som producenten ønsker at tilbyde, da de ikke understøtter populære integrationer som Apple CarPlay og Android Auto.
Eksempler på dette er bilproducenter som Tesla, NIO, XPENG, BYD og flere. Biler med Android Automotive giver adgang til Googles app-butik, men understøtter typisk også både Apple CarPlay og Android Auto. Efterhånden som der udvikles flere apps og tjenester til disse platforme, og de samtidig bliver dybere integreret i bilerne, vil dette være til stor fordel for brugerne.
Se også: Ny Android Auto er på trapperne med bedre kort og styring