YouTube og Netflix klar til kamp mod Apple
Apple sætter standarden for mange ting med deres produkter og en af de ting, hvor konkurrenterne spidser ører er ”AirPlay” teknologien. Det er en teknologi der sender trådløst lyd og billede og mange forstærkere, højtalere osv. understøtter den efterhånden.
Nu går to af verdens største videotjenester i kamp mod AirPlay og det er ingen ringere end de to absolut største spillerede på markedet inden for video på nettet, som går sammen.
YouTube og Netflix vil nu definere DIAL (Discovery and Launch) systemet, som i modsætning til AirPlay ikke kun skal ”spejle” indholdet, men fungerer som en ”control-app”. Det skriver The Verge.
Det betyder, at starter du Netflix applikationen på din smartphone, så vil den også starte på dit TV eller anden enhed, dermed kan du styre hvad TV’et skal vise fra Netflix.
Flere detaljer om DIAL følger, men det forlyder at Samsung og LG blandt andet skulle understøtte DIAL på deres kommende fjernsyn – og Google TV gør allerede nu.