BMW iX slår lovet rækkevidde i test med bravur

BMWs store elektriske SUV imponerer nu i rækkevidde-test. I testen slog BMW iX xDrive50 dens lovede rækkevidde med hele 100 kilometer.

BMW iX slår lovet rækkevidde i test med bravur

Rækkevidde på BMWs største elektriske SUV er netop blevet testet i virkeligheden. Edmunds har haft både BMW i4 og iX til test, hvor de begge imponerede – men specielt den store iX.

BMW iX er en stor elektrisk SUV, hvor den testede variant, xDrive50, kommer med 516 hestekræfter og et 106,3 kW batteri. Testbilen havde 22 tommer hjul, med en lovet EPA-rækkevidde på 506 kilometer. EPA-rækkevidde anvendes i USA, hvor testen er foretaget. BMW iX xDrive50 har en lovet WLTP-rækkevidde på 630 kilometer.

Læs også: Test af elbiler

Rækkevidde-test af BMW iX

Som altid er Edmunds meget grundige, når der udføres rækkevidde-test. Området, hvor testen udføres, har et meget ensartet vejr, så der er tale om optimale forhold for at teste bilerne i den virkelige verden.

Bilen havde det meste af tilvalgsudstyret og vejede inden testen 2,58 ton. Hjulene på 22” havde 275/40 dæk, og samlet set et estimeret EPA-forbrug på 39 kW per 160 kilometer. Men hvordan klarede den sig så?

Efter at have kørt hele dagen, løb bilen tør for batteri efter næsten 607 kilometer. Forbruget landede på imponerende 32 kW per 160 kilometer, hvilket er 3 kW per 160 kilometer bedre end Tesla Model X klarede.

Slog lovet rækkevidde med 20 næsten 20 procent

Den slog sin EPS-rækkevidde med næsten 20 procent, altså 100 kilometer, og slog tilmed den noget mindre BMW i4.

For denne test, der blev foretaget i USA, blev det regnet ud, at det ville koste ned til 12,06 dollars at køre de 607 kilometer i en yderst komfortabel og støjfri bil.

Pris på BMW iX

Desværre starter prisen på BMW iX ved 750.000 kroner. Lige nu er kun xDrive40 vist på BMWs hjemmeside og ikke ovenstående testede model, xDrive50. Der er samtidig en iX M60 på vej, der lover et stort overskud af power. Du kan læse meget mere om BMW iX M60 her, hvor 610 hestekræfter og et drejningsmoment på 1.100 Nm får den den store bil til at accelerere fra 0-100 km/t på blot 3,8 sekunder.

Se også: Seneste nyt om elbiler