Catfight mellem Telmore og Telia

Telmores drillerier fører nu til trussel om erstatningskrav fra Telia.

Catfight mellem Telmore og Telia

Over sommeren har Telia været i gebyrmodvind i pressen, og senest har det fået konkurrenten Telmore til på deres website, at byde gebyrtrætte Telia-kunder velkommen.

Også på Mobildebat.dk har sagen fået sindene i kog. Debatten har i den sidste tid huseret blandt brugerne.

Overfor Mobilsiden.dk bekræfter Telmore, at de har modtaget et anbefalet brev fra Telias juridiske afdeling der med trussel om erstatningskrav, beder dem fjerne nyheden fra websiten, hvilket Telmore ikke har efterkommet.

Telmore: Klodset håndering

Hos Telmore undrer man sig over Telias håndtering af sagen.

 – “Hvordan kan man være så klodset. Jeg kan kun grine lidt over det, og glæde mig over vi over sommeren har fået mange nye kunder”, siger Telmore-direktør Allan Christiansen til Mobilsiden.dk

Hos Telia ønsker man ikke at kommentere sagen.

 – “Vi har ingen kommentarer i denne sag. Vi kommenterer ikke på andre virksomheders måde at føre forretning på, og vi deltager ikke i mudderkastning i pressen”, siger kommunikationschef Felicia Jackson.

Mere til historien

Historien fik nyt liv. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 4/8/2009 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med et indlæg om Slut med ‘fri sms’ hos Telia – Artiklen kan du læse her her. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.