Certificering bekræfter: Galaxy S21 har ikke oplader med
Som mange af jer ved, så rygtes Samsungs vigtigste smartphone-serie at en tidligere efterfølger end normalt. Galaxy S21-serien forventes allerede afsløret i januar, hvilket mængden af rygter også giver en indikation af. Der ser ud til at ske en hel den spændende ting i Galaxy S21, en af dem værende manglen på en oplader.
Måske ikke så spændende i sig selv, men det er hele hisorien bag, som gør dette en anelse pinligt. En certificering er dukket op i Brasilien, som bekræfter at Samsung Galaxy S21 vil blive solgt uden en oplader i æsken. Det virker som om Apple har startet en trend med Apple Watch og iPhone 12, som var de første til at droppe strømadapteren i salgsæsken.
Se også: De bedste priser på Samsung-telefoner
Fra en dårlig joke til direkte pinligt
Det udnyttede Samsungs marketingafdeling hurtigt. På Facebook blev der postet ovenstående billede, hvor de indikerede at oplader var inkluderet i købet af Samsung-telefoner. Desværre fik marketingafdelingen ikke fik snakket sammen med resten af Samsung, for kort efter dukkede et rygte op, at også Samsung ville droppe den i fremtidige smartphones. Dengang var det kun et rygte og nu er det altså tæt på bekræftet.

Samsungs Facebook joke udviklede sig hurtigt fra, at være dårlig til at blive ret pinlig. Går alt som forventet, så lanceres Samsung Galaxy S21-serien i midten af januar, altså kun tre måneder efter producenten drillede Apple med den manglende oplader. Lidt uheldigt.
Bortset fra dette, så ser Samsung Galaxy S21-serien spændende ud. Her vil Samsung introducere et nyt design, og det bliver første smartphones med Snapdragon 888 og Exynos 2100.