Designet på luksuriøs Volvo-elbil afsløret i nye billeder
Det er ingen stor hemmlighed, at Volvo senere i år vil være klar til at fremvise en stor elektrisk topmodel, der lige nu går under navnet Embla. Indtil videre har vi ikke set eller hørt meget om den elektriske udgave af XC90, men nu dukker der patentbilleder op, som kan give os et indtryk.
Volvo har nemlig allerede afsløret, at der en en elektrisk variant på vej af XC90, der er deres største SUV. Volvo EX90 eller hvad den kommer til at hedde, skal derfor være en elektrisk SUV og topmodel. Der er ingen specifikationer på EX90 endnu, men nye patenttegning fortæller os lidt om den. Se billederne herunder.
Se også: Nyheder om elbiler
En stor elektrisk SUV fra Volvo
Volvo har tidligere fortalt, at denne model er meget vigtig for dem. Den bygges på en nyudviklet platform til elbiler og bliver derfor mærket første fuldblods elbil.
På billederne ser man hvad der ligner en facelifted udgave af den nuværende XC90, der ikke just ser overraskende ud. Der er derfor en anelse tvivl om der er tale om en rene elbil eller blot en ny XC90. Designelementer afslører dog, at der kan være tale om elbilen. Ser man for eksempel på kølergitteret foran, er dette helt lukket – ligesom på Volvos andre elbiler. Bagpå bilen er der heller ikke designet udstødningsrør. Til sidst ser modellen langt mere aerodynamisk ud end den nuværende XC90.
Volvo EX90 præsenteres i 2022
Volvo EX90 – eller hvad navnet ender med at blive – præsenteres senere i år. Vil den blive som ovenstående patentbilleder eller vil den minde mere om konceptbilen Embla, som tidligere er blevet fremvist? Det er endnu ikke til at vide, men vi holder selvfølgelig øje med nyhederne fra Volvo.
Se også: Test af elbiler fra Volvo