“Det nye Ford” vil bygge batterier og elbiler

Ford vil fremover have størst fokus på elbiler. Med en investering på 72,5 milliarder kroner vil Ford bygge nye fabrikker, der skal lave både batterier og elbiler.

“Det nye Ford” vil bygge batterier og elbiler

“Det nye Ford”, kalder administrerende direktør for Ford Jim Farley bilproducentens nye strategi. Ford har netop afsløret nogle af deres fremtidsplaner, hvilket inkluderer en gigantinvestering, fire nye fabrikker og et stort fokus på at bygge elbiler.

Ford og den sydkoreanske batteriproducent SK Innovation vil sammen bruge 72,5 milliarder kroner på, at sikre en plads i elbilsræset. De skal blandt andet bruges til at bygge fire nye fabrikker i Tennessee og Kentucky med fokus på udvikling og produktion af elbiler og batterierne, der skal drive bilerne.

Læs også: Elbiler er op til 40 procent billigere at vedligeholde

Halvdelen af Fords biler skal være grønne

Fra 2030 forventer Ford , at op til 50 procent af alle dens køretøjer vil være fuldelektriske. Det er op fra tidligere forventninger, som lå mellem 40 og 50 procent.

Det er også gode nyheder for arbejdsmarkedet i Tennessee og Kentucky. De fire nye fabrikker ventes nemlig at kunne skabe næsten 11.000 nye arbejdspladser. To af fabrikkerne ventes at står klar i 2025.

Den samlede investering på 11,4 milliarder dollar er fordelt på syv milliarder dollar til Ford, mens batteriproducenten SK Innovation tager sig af resten. SK Innovation er en af de større producenter af batterier til elbiler. SK Innovation er sydkoreansk og har en markedsandel på 5,1 procent.

Ud over Ford leverer det SK Innovation selskab elektriske bilbatterier til Hyundai og andre bilfabrikanter fra fabrikker i Sydkorea, USA, Ungarn og Kina.

Læs også: IONIQ 7 – stor fuldelektrisk SUV på vej fra Hyundai

F-150 Lightning er ekstremt populær

Den nye Ford F-150 Lightning, som er en elektrisk udgave af den klassiske pickup truck, har oplevet enorm succes i hjemlandet. Ford forventer at lancere den i foråret 2022, hvor kunderne allerede står i kø.

I 2022 forventes 15.000 biler at rulle ud fra fabrikkerne, og det skal året efter stige til 55.000.

Læs også: Apple og Samsung kan blive kørt over af Xiaomis elbilseventyr

Seneste nyt om temaet

Næste fortælling om sagen finder du her. Daniel Søgaard Hald fulgte op på sagen. Allerede d. 28/4/2021 fulgte vi historien op med et indlæg om Også Ford vil lave egne batterier til elbiler – Artiklen kan du læse her. Tjek også seneste nyt om emnet her..